Nævnet stadfæstede i august 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra […]i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger forud for sin indrejse i Danmark, men han har sympatiseret med Det Demokratiske Parti (KDP). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet, henrettet eller dræbt under tortur af de iranske myndigheder, fordi det er kommet myndighederne til kendskab, at han har været i besiddelse af ulovligt kurdisk og politisk materiale fra KDP. Ansøgeren har endvidere henvist til sine politiske aktiviteter for KDP her i landet, idet han er blevet medlem af partiet, har deltaget i politiske møder og har skrevet artikler m.v., der er lagt ud på partiets hjemmeside og således er tilgængelige på internettet. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til, at han i foråret 2011 rejste til Irak for at besøge sin faster og dennes ægtefælle, der begge er medlemmer af KDP. I forbindelse med besøget aftalte ansøgeren med fasterens ægtefælle, at denne via en mellemmand skulle sende en pakke til ansøgeren indeholdende 30-40 kort over Kurdistan, en cd med oplysninger om KDP samt fotos af ansøgeren, fasteren og dennes ægtefælle i en flygtningelejr i Arbil, Irak, hvor man i baggrunden kunne se et billede af en afdød leder fra KDP. Ansøgeren hentede herefter pakken i […]i Iran og kørte herefter til Oroumieh, hvor han blev standset af politiet ved en kontrolpost. Ansøgeren flygtede fra stedet, men efterlod sin taske indeholdende pakken med cd’en, kortene og de private fotos. Ansøgeren flygtede til en ven […], der bor i Oroumieh. Dagen efter observerede vennen, at myndighederne havde omringet og var i færd med at ransage ansøgers hus. Efter sin indrejse i Danmark har ansøgeren talt med sin mor, der har fortalt, at de iranske myndigheder forsøgte at presse familien til at fortælle, hvor ansøgeren opholder sig. Myndighederne havde endvidere konfiskeret ansøgerens computer, der indeholdt kritiske informationer om Khomeini. Under ransagningen blev ansøgers far tilbageholdt, men er nu blevet løsladt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har således vurderet, at ansøgeren på flere punkter har forklaret divergerende og udbyggende om ansøgers i øvrigt meget enkle asylmotiv. Ved identitetsafhøringen forklarede ansøger, at han fik en cd med tilbage fra Irak, og at cd’en lå i tasken, hvor ansøgeren også havde billeder af ansøgeren og fasteren. I asylansøgningsskemaet forklarede ansøger, at han medbragte en cd og flere kort over Kurdistan med tilbage fra Irak, at materialet lå i tasken, og at ansøgeren på grund af dumhed og uvidenhed endvidere havde lagt fotos af ansøger sammen med fasteren og dennes børn i tasken. Ved asylsamtalen forklarede ansøger, at cd’en, kortene og de private fotos blev sendt fra Irak til […] i Iran, hvor ansøgeren hentede materialet, der lå samlet i én papirpakke, der lå i tasken. Ved identitetsafhøringen forklarede ansøger, at taxaen blev standset af politiet, der fandt tasken med materialet, og at ansøgeren og de øvrige mænd i taxaen nægtede ethvert kendskab til tasken og fik lov til at gå. I asylansøgningsskemaet forklarede ansøger, at han blev afsløret ved politiets kontrolsted, men at han flygtede fra stedet. Ved asylsamtalen forklarede ansøger, at taxaen og andre biler blev standset i en kontrolpost, hvorefter personerne i bilen skulle stå i kø for at få undersøgt deres bagage, men at ansøgeren flygtede fra stedet og efterlod sin taske. Ved identitetsafhøringen forklarede ansøger, at hans bopæl aldrig var blevet ransaget eller undersøgt af myndigheder. I asylansøgningsskemaet forklarede ansøger, at han ikke vidste, om hans bopæl havde været ransaget af myndigheder, og at han ikke vidste, om hans familie havde oplevet konflikter på grund af ansøger. Ved asylsamtalen forklarede ansøger, at ansøgers ven […]dagen efter episoden med kontrolposten overværede, at ansøgers hus var omringet af og blev ransaget af myndighedspersoner. Flygtningenævnet har endvidere vurderet, at ansøgerens forklaring fremtræder usandsynlig. Flygtningenævnet har fundet det usandsynligt, at ansøger fik udleveret en cd og kort fra ansøgers fasters ægtefælle uden nærmere instrukser om, hvad ansøger skulle gøre med materialet. Flygtningenævnet har endvidere fundet det usandsynligt, at ansøgers fasters mand sender politisk materiale til ansøger sammen med fotos af ansøger, ansøgers faster og ansøgers fasters mand, selv om fasteren og ægtefællen lever under beskyttelse i Irak og frygter myndighederne i Iran. Flygtningenævnet har endvidere fundet det usandsynligt, at myndighederne dagen efter episoden ved kontrolposten skulle have været i stand til at identificere ansøger og foretage ransagning af ansøgers hjem alene på grund af nogle fotos. Flygtningenævnet har endvidere fundet det usandsynligt, at ansøger, der efter sin forklaring opholdt sig i Iran i mere end en måned, først hos vennen […]i […]og efterfølgende hos en faster i ca. 1 måned, ikke var i kontakt med sin familie efter episoden med kontrolposten og den efterfølgende ransagning. For så vidt angår ansøgers politiske aktiviteter her i landet bemærker Flygtningenævnet, at de foreviste dokumenter efter det oplyste er lagt ud på internettet efter Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren, der ikke i forvejen har været i de iranske myndigheders søgelys, nu er kommet i de iranske myndigheders søgelys og er blevet eksponeret på en sådan måde, at ansøgeren risikerer forfølgelse eller overgreb som følge af sine politiske aktiviteter her i landet. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundet forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2012/21
