Nævnet meddelte i august 2012 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser og fra […]i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive langvarigt fængslet eller henrettet af myndighederne, idet han i efteråret 2010 i sin forretning har slået en muslimsk præst, efter at denne havde slået ansøgeren. Præsten kom som kunde i ansøgerens forretning og bad ansøgeren udføre et skilt for ham. Præsten slog ansøgeren som følge af, at ansøgeren bar en kæde om halsen og havde billeder i forretningen med tilknytning Zoroastraa religionen og Persepolis, idet præsten anså dette for en fornærmelse mod det iranske styre og betragtede ansøgeren som vantro. Ansøgeren flygtede herefter. Ansøgeren har desuden henvist til, at han her i landet er konverteret til kristendommen, og at han er profileret gennem sin kunst og adskillige interviews i flere medier. Ansøgerens konvertering er kommet til de iranske myndigheders kendskab gennem en tidligere asylansøger, der er vendt tilbage til Iran, og som har anmeldt ansøgeren efter forgæves at have forsøgt at afpresse ansøgerens familie for penge. Ansøgeren har endelig henvist til, at myndighederne har tilbageholdt ansøgerens fader tre gange, heraf de to første gange i forbindelse med forholdet vedrørende den muslimske præst. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om episoden i ansøgerens forretning og konsekvenserne heraf til grund, uanset Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at den af ansøgeren fremlagte tilsigelse er ægte. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren må anses for at være eftersøgt af myndighederne, fordi ansøgeren betragtes som modstander af regimet. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for tillige at tage stilling til de eventuelle asylretlige konsekvenser af ansøgerens konversion til kristendommen her i landet. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2012/18
