iran201212


Nævnet meddelte i februar 2012 opholdstilladelse (K–status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010.

Flygtningenævnets medlemmer udtalte:

”At ansøgeren er etnisk araber fra Esfahan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har siden 2007 været medlem af en organisation for par med forskellig religiøs baggrund. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af myndighederne eller sin fader på grund af sit forhold til en kristen mand. Ansøgeren har forklaret, at hun og hendes kæreste i 2004 og 2006 blev antastet på gaden af betjente, der i 2006 opdagede, at de havde hver deres religion. I forbindelse med hændelsen i 2006 blev ansøgeren udsat for et seksuelt overgreb af betjentene, mens hendes kæreste så på. Siden 2007 har ansøgeren og hendes kæreste været tilknyttet en organisation, der støtter mennesker med forskellig religiøs baggrund, som ønsker at indgå ægteskab uden at konvertere. I 2010 besluttede ansøgeren og hendes kæreste, at de ville indgå ægteskab, idet de havde hørt om to præster og en mullah, der kunne vie folk uofficielt i byen […]. I sommeren 2010 blev ansøgeren og hendes kæreste registreret på præsternes kontor med henblik på, at de skulle vies to måneder senere, men inden de nåede dette, hørte de, at præsterne var blevet slået ihjel og mullahen var blevet sat i fængsel. Herefter modtog ansøgeren en tilsigelse om at give møde hos politiet, hvilket hendes fader mente, måtte bero på en fejl, hvorfor han selv henvendte sig til myndighederne, der oplyste ham om, at ansøgeren havde et forhold til en kristen mand. Ansøgerens fader har herefter ledt efter ansøgeren for at dræbe hende, eller udlevere hende til myndighederne. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal lægger således til grund, at de iranske myndigheder er blevet bekendt med, at ansøgeren har været kæreste med en kristen armenier, og at disse ønskede at gifte sig uden at ansøgerens kæreste konverterede til islam. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere til grund, at ansøgerens fader tillige er blevet bekendt med forholdet og har søgt efter ansøgeren i Teheran i den hensigt at dræbe hende eller udlevere hende til myndighederne. Flygtningenævnets flertal finder under disse omstændigheder, at ansøgeren er kommet således i myndighedernes søgelys på grund af religiøse forhold, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2012/12