Nævnet stadfæstede i februar 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At den mandlige ansøger er etnisk ghashghaei tyrker, og den kvindelige ansøger er etnisk perser. Begge ansøgere er fra Shiraz i Iran. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran, fordi de efter præsidentvalget i sommeren 2009 deltog i fire demonstrationer mod regimet i sommeren/efteråret 2009. Den mandlige ansøger blev anholdt efter den tredje demonstration og efter 24 timer løsladt mod kaution. Den mandlige ansøger havde endvidere problemer med en af sine elevers fader, der arbejdede for revolutionsgarden, fordi den mandlige ansøger ikke ville give eleven en bedre karakter. Den mandlige ansøger blev som følge heraf bortvist fra det universitet, hvor han arbejdede. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerne deltog i fire demonstrationer på de af dem anførte tidspunkter, ligesom det lægges til grund, at den mandlige ansøger blev anholdt efter den tredje demonstration og efterfølgende løsladt. Det lægges endvidere til grund, at den mandlige ansøger havde de anførte problemer med en af sine elevers fader. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid i mangel af nærmere oplysninger til støtte herfor, at det ikke kan lægges til grund, at den mandlige ansøger blev bortvist fra universitetet som en følge af konflikten med elevens fader. Flertallet bemærker endvidere, at den mandlige ansøger, der ikke blev sigtet, efter sin frihedsberøvelse, ikke blev pålagt meldepligt overfor myndighederne, og at ansøgerne i perioden mellem den tredje og den fjerde demonstration ikke blev opsøgt af myndighederne. Flertallet bemærker endelig, at ansøgernes forklaring om baggrunden for og betydningen af, at den mandlige ansøgers broder sendte en sms med beskeden: ”Gem jer, de er efter jer”, ikke forekommer velunderbygget. Flertallet bemærker herved, at nogle dørmænd, efter det oplyste, så nogle myndighedspersoner ved ansøgernes bopæl, og at denne oplysning blev videregivet til den mandlige ansøgers fader, der herefter videregav oplysningen til sin søn, der sendte en sms til ansøgerne. Sms-en blev sendt allerede om eftermiddagen, hvor den fjerde demonstration fandt sted, og således ganske få timer efter, at ansøgerne forlod demonstrationen. Ansøgerne har efter det oplyste i en periode på fire måneder indtil deres udrejse opholdt sig hos forskellige familiemedlemmer, uden at de iranske myndigheder har rettet henvendelse til dem. Flygtningenævnets flertal finder derfor ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” iran/2011/4
