Nævnet stadfæstede i december 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Ahwaz i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men han har i 2005 deltaget i demonstrationer for etniske araberes rettigheder i Ahwaz. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheders efterstræbelse, fordi de mistænker ham for ulovlig politisk aktivitet. Ansøgeren har til støtte herfor gjort gældende, at han i 2005 efter at have deltaget i demonstrationer blev anholdt. Ansøgeren var fængslet i tre måneder, hvorefter han blev løsladt mod kaution. Ansøgeren har endvidere gjort gældende, at han i 2011 blev efterstræbt af myndighederne, idet de i foråret 2011 ransagede ansøgerens idrætsklub og bopæl, fordi de henholdsvis anholdte og dræbte nogle klubmedlemmer i forbindelse med en mindedemonstration i foråret 2011 for araberes rettigheder, ligesom klubben blev lukket af myndighederne. Ansøgeren har endvidere gjort gældende, at hans klub også har udført sociale aktiviteter for at hjælpe etniske arabere i Ahwaz, hvilket er imod regeringens politik. Det forhold, at ansøgeren i forbindelse med sin deltagelse i en demonstration i foråret 2005 blev anholdt og herefter tilbageholdt i tre måneder, kan ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren blev løsladt mod betaling af kaution samt mod at underskrive en erklæring om ikke at deltage i demonstrationer og politiske aktiviteter i øvrigt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at forholdet ligger tilbage i tid samt, at ansøgeren ikke efterfølgende har haft problemer med myndighederne i den anledning. Uanset om ansøgerens forklaring lægges til grund, finder et flertal af Flygtningenævnets medlemmer det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren herved i foråret 2011 er kommet i asylrelevant modsætningsforhold til myndighederne. Flygtningenævnets flertal har lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens formodning, at han er efterstræbt af myndighederne samt, at myndighederne anser de sociale aktiviteter i ansøgerens klub for at være regeringsfjendtlige. Det forhold, at to klubmedlemmer blev dræbt under en større mindedemonstration i foråret 2011, ligesom to andre klubmedlemmer blev anholdt, betyder ikke i sig selv, at ansøgeren herved er konkret efterstræbt af myndighederne. Flygtningenævnets flertal har herved endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke personligt deltog i demonstrationen. Flygtningenævnets flertal finder, at såvel ransagningen i klubben og ansøgerens bopæl samt konfiskationen af pc´ere og medlemskartotek må anses som et led i en generel efterforskning og ikke kan anses for rettet specifikt mod ansøgeren. Flygtningenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at myndighederne ikke fandt materiale, som kunne være belastende for ansøgeren. Flygtningenævnets flertal har endelig lagt en vis vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han er i ugentlig forbindelse med sin ægtefælle, som stadig opholder sig på bopælen samt, at hun ikke har oplyst, at hun har været udsat for nogen form for repressalier. De generelle forhold for etniske arabere i Iran kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2011/35
