Nævnet stadfæstede i september 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder fra byen Orumiyeh, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger, men har uddelt skrivelser, plakater og billeder en nat i foråret 2010 i forbindelse med henrettelsen af fem kurdere i Evin-fængslet nogle dage tidligere. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har uddelt skrivelser og billeder og opfordret til strejke i forbindelse med, at fem kurdere […]j 2010 blev henrettet. Ansøgerens bopæl er blevet ransaget i alt fire gange, idet ansøgerens lillebroder på grund af sit medlemskab af og aktiviteter for KDP-I var flygtet. Sikkerhedstjenesten konfiskerede i forbindelse med den sidste ransagning i sommeren 2010 ansøgerens computer, de trykte skrivelser og billederne af de fem henrettede personer. Ansøgeren opholdt sig under ransagningen hos sin faster, og en nabo til ansøgeren, som havde set ransagningsepisoden, kontaktede fasteren og fortalte, hvad der var hændt. Naboen og ansøgerens fætter arrangerede herefter ansøgerens udrejse, idet hans liv var i fare. Efter udlændingelovens § 40 tilkommer det ansøgeren at sandsynliggøre sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring for nævnet har fremstået utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at myndighederne ikke på ny har opsøgt ansøgerens hjem efter den seneste ransagning, hvis myndighederne i den forbindelse beslaglagde en harddisk med belastende materiale hos ansøgeren, herunder det dokument, der ifølge ansøgeren opfordrede til strejke, og som tidligere var blevet kopieret i et stort antal og anvendt som løbesedler i ansøgerens hjemby, hvilket medførte betydelige strejker i byen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har givet en antagelig forklaring på, hvorfor hans gruppe kopierede løbesedlerne hos ansøgeren ved brug af en vens harddisk og ikke hos f.eks. vennen, når myndighederne tidligere flere gange havde opsøgt ansøgerens hjem og i den forbindelse havde ransaget hjemmet én gang, hvor ansøgerens harddisk blev beslaglagt. Ligesom ansøgeren ikke har givet en rimelig forklaring på, hvorfor det pågældende dokument ikke efterfølgende var blevet slettet fra vennens harddisk, da ansøgeren mere end en måned senere lånte harddisken for at se nogle billeder, eller hvorfor ansøgeren ikke selv da slettede dokumentet, inden han forlod sin bolig og efterlod harddisken der. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret udbyggende om, at hans ven tillige medbragte en USB-nøgle med billedmateriale, da de sammen udarbejdede løbesedlerne. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen med en repræsentant fra Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende om, hvorvidt han havde politisk materiale i hjemmet, og ansøgeren har ikke under samtalen givet en antagelig forklaring på divergensen. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han var i myndighedernes søgelys, da han udrejste af Iran, og at han ved en tilbagevenden til Iran risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2011/25
