iran201122
Nævnet stadfæstede i august 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder fra […] i Iran og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren er født i Irak, men han flyttede til Iran sammen med sin familie, da han var tre år gammel. Ansøgerens forældre, der begge er iranske statsborgere, var flygtet til Irak, inden ansøgeren blev født, på grund af krig i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i foråret 2010 i forbindelse med sit arbejde som fårehyrde blev opsøgt af fire til fem personer. De pågældende personer, der var iklædt kurdiske dragter og bar våben, var kurdiske peshmergaer. De bad om mad, hvilket ansøgeren gav dem, hvorefter de talte sammen om ansøgerens arbejde. To dage efter blev ansøgerens bopæl opsøgt af de iranske myndigheder, der spurgte efter ansøgeren. Ansøgerens far blev i den forbindelse tage med af myndighederne og afhørt. Faderen blev løsladt samme dag. Ansøgeren frygter, at han ved en tilbagevenden til Iran vil blive tilbageholdt og fængslet, fordi han gav peshmergaerne mad. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaringer, der har fremstået sammenhængende og konsistent, til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerens asylmotiv ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens frygt for myndighederne alene bygger på ansøgerens formodning. Ansøgeren er således alene blevet opsøgt af myndighederne to gange, efter han én gang havde givet nogle peshmergaer mad. Myndighederne oplyste den første gang, at de alene ønskede at tale med ansøgeren. Da ansøgeren ikke blev truffet, tog myndighederne ansøgerens fader med til forhør, men faderen blev løsladt betingelsesløst samme dag. Først nogen tid efterfølgende blev ansøgerens familie på ny opsøgt af myndighederne. Ingen af familiemedlemmerne blev ved den lejlighed tilbageholdt af myndighederne. Den omstændighed, at ansøgerens fader har oplyst, at myndighederne ville afhøre ansøgeren om, hvorfor han havde samarbejdet med peshmergaerne, kan ikke føre til en ændret vurdering. Ligesom baggrundsoplysningerne om de vanskelige forhold for etniske kurdere i Iran heller ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse. iran/2011/22