Nævnet meddelte i august 2011 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig ansøger fra Iran. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder fra […], Iran og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren har sympatiseret med et navngivent parti. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren deltog i august 2005 i en demonstration til minde om en ung kurder, der blev tortureret og dræbt af de iranske myndigheder. Hun blev efterfølgende opsøgt på sin bopæl af myndighederne og fængslet, hvorunder hun blev udsat for overgreb. Ansøgeren blev ved løsladelsen pålagt meldepligt en gang om ugen i to år, ligesom hun ville blive fængslet på ny, hvis hun skabte uro eller ballade inden for de følgende tre år. Ansøgeren fortsatte med at tale offentligt om kurdernes rettigheder og havde ingen problemer med myndighederne i den forbindelse. I foråret 2010 lukkede mange kurdere, herunder ansøgeren, deres forretninger i sympati for fem kurdere, der var blevet dømt til døden af myndighederne. På vej hen til sin forretning så ansøgeren, at myndighedspersoner var ved at plombere hendes butik, hvorefter hun flygtede, idet hun var bange for, at hun også skulle blive henrettet, fordi myndighederne havde lukket hendes butik på en måde, hvoraf det fremgik, at hun havde været politisk aktiv, og fordi hun umiddelbart forinden på et myndighedskontor havde fået oplyst, at myndighederne ikke ville forlænge hendes tilladelse til at drive forretning, fordi hun havde været politisk aktiv. Flygtningenævnet kan på afgørende punkter lægge ansøgerens forklaring, der under nævnsmødet i det væsentlige har fremstået selvoplevet og troværdig, til grund. Det lægges således til grund, at ansøgeren tidligere er idømt en betinget dom som følge af ulovlige politiske aktiviteter, og at hun ved udrejsen fra Iran på ny var i myndighedernes søgelys, ligeledes som følge af ulovlige politiske aktiviteter. Hun havde således før udrejsen udtalt sig offentligt til støtte for den kurdiske sag, samlet penge ind til fordel for denne sag og afholdt ulovlige politiske møder. Ansøgeren har herefter sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil blive udsat for forfølgelse om fattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2011/21
