Nævnet stadfæstede i januar 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Ansøgeren udrejste legalt af Iran i efteråret 2009 på Schengen visa til Norge med henblik på at besøge familie. Hun søgte asyl i Danmark i foråret 2010, idet hendes børn er bosat i landet.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser fra en navngiven by i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Hun har deltaget i demonstrationer for læreres rettigheder i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ønsker at konvertere fra islam til kristendommen, og at hun frygter de iranske myndigheders reaktion herpå. Hun har endvidere henvist til, at deres hus tre gange har været genstand for husransagninger på grund af hendes to sønner, som har opnået flygtningestatus i Danmark, idet de har været politisk aktive. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun også selv har deltaget i demonstrationer og strejker på sin arbejdsplads og i Danmark. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren udrejste legalt af Iran med visum til Norge efter sønnernes udrejse. Ansøgeren har forklaret, at myndighederne tre gange inden hendes udrejse havde ransaget hjemmet på grund af sønnernes forhold. Ansøgeren har under nævnsmødet haft vanskeligt ved at besvare konkrete spørgsmål konkret. Hendes svar på, hvorfor hun angivelig skulle være indkaldt til at møde hos sikkerhedstjenesten på sit arbejde, bygger således på hendes formodninger. Vedrørende ansøgerens tilknytning til kristendommen har ansøgeren forklaret, at hun modtager dåbsundervisning i en kristen kirke i Danmark og ønsker at blive døbt. Hun har videre først under nævnsmødet forklaret, at hun og hendes familie også i Iran kom i en lokal kirke, og at lederen af denne kirke efter hendes udrejse er blevet anholdt. Flygtningenævnet lægger for så vidt angår såvel ansøgerens politiske som religiøse asylmotiv til grund, at hendes aktiviteter ikke gav anledning til forfølgelse fra myndighederne inden hendes udrejse. Der er ikke grundlag for at antage, at de iranske myndigheder er bekendt med hverken ansøgerens eventuelle deltagelse i demonstrationer i Danmark eller hendes deltagelse i kristen dåbsundervisning og kirkegang i Danmark. Under disse omstændigheder har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagerejse til Iran vil risikere forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. iran/2011/2
