Nævnet stadfæstede i maj 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra […] i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, da han er efterstræbt af myndighederne som følge af, at han sammen med to venner deltog i demonstrationer imod regeringen i sommeren 2009 og i vinteren 2009. Der blev taget fotos under demonstrationerne, og hans fætter, der samarbejder med efterretningstjenesten, har oplyst, at ansøgerens navn er registreret af myndighederne, som også er i besiddelse af et foto af ham. Den ene af de deltagende venner, […], blev anholdt efter demonstrationen. Efter sin ankomst til Danmark har fætteren fortalt ansøgeren, at efterretningstjenesten jævnligt efterspørger ansøgeren på dennes bopæl og ransager bopælen, om end henvendelserne nu forekommer sjældnere. Uanset om det lægges til grund, at ansøgeren har deltaget i demonstrationerne i sommeren 2009 og i vinteren 2009, og at ansøgerens fætter har oplyst ansøgeren, at myndighederne har registreret ansøgerens navn og er i besiddelse af hans foto, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i reel risiko for myndighedernes overgreb. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke på nogen måde har været profileret under sin deltagelse i demonstrationerne, hvorunder et betydeligt antal mennesker deltog. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet give oplysninger om, hvorfor eller med hvilket formål myndighederne skulle have registreret ansøgerens navn og opbevaret hans foto. Der er endelig lagt vægt på, at ansøgeren ikke nærmere har kunnet oplyse om baggrunden for vennens anholdelse. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret divergerende om tidspunktet for vennens anholdelse, idet ansøgeren i asylansøgningsskemaet har anført, at vennen blev anholdt et par måneder efter den anden demonstration, hvorimod ansøgeren under forklaringen for Flygtningenævnet har oplyst, at han fik underretning om vennens anholdelse omkring en uge efter den anden demonstration. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk.2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservice afgørelse.” iran/2011/10
