Nævnet meddelte i januar 2010 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2008. Den mandlige ansøger havde siden 1984 ejet en fabrik syd for Teheran. I 2000 var ansøgeren sammen med sin storebroder begyndt at producere vin i et sommerhus på nabogrunden til fabrikken. Der var alene blevet produceret vin til eget brug, til familien og til vennerne. I sommeren 2008 havde politiet lukket fabrikken på grund af vinproduktionen på nabogrunden. Samme dag var ansøgeren med sin familie flyttet ud i et hus, som ansøgerens fader havde benyttet som lager. I sensommeren 2008 var ansøgeren og hans familie udrejst. Flygtningenævnet udtalte, at den mandlige ansøger såvel i hans ansøgning og under samtalen i Udlændingeservice som for Flygtningenævnet havde forklaret konsistent og sammenhængende om sin vinproduktion. Flygtningenævnet lagde derfor denne forklaring til grund. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund, at den mandlige ansøger havde sandsynliggjort, at han ville være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet meddelte derfor den mandlige ansøger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og den kvindelige ansøger opholdstilladelse efter samme bestemmelse som konsekvens heraf. Derimod fandtes den omstændighed, at ansøgerne i Danmark var konverteret til kristendommen, ikke at kunne medføre opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2010/9.
