Iran20105

Nævnet meddelte i januar 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde i foråret 2008 haft samleje med nabokonen, hvilket var blevet opdaget af konens ægtefælle. De næste 10 måneder var ansøgerens sag blevet behandlet ved både byretten og den iranske højesteret. Under sagens behandling havde ansøgeren været fængslet og udsat for chikane mv. i fængslet. Ansøgeren var blevet idømt dødsstraf, men ansøgerens fader havde bestukket de personer, der havde fragtet ansøgeren fra domstolen tilbage til fængslet, således, at ansøgeren kunne stikke af. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der er iransk statsborger fra det sydlige Iran, som asylmotiv havde henvist til, at han i hjemlandet var idømt dødsstraf for voldtægt efter at have haft seksuelt samvær med en gift kvinde. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvist, at den omstændighed, at ansøgeren efter indrejsen var idømt 40 dages fængsel og udvisning med indrejseforbud i fem år for dokumentfalsk, fordi han havde fremvist et falsk pas ved indrejsen, ikke efter nævnets praksis var til hinder for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. udlændingelovens 10, stk. 3. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring, idet ansøgeren havde forklaret detaljeret og i det væsentlige konsistent under hele sagen. Flygtningenævnet fandt herefter, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Iran/2010/5.