Flygtningenævnet meddelte i november 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran i Iran og shia-muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som væsentligste asylmotiv henvist til, at han den [….] som soldat blev beordret til at skyde nogle demonstranter, og at han nægtede dette, idet han flygtede og dermed deserterede. Siden dette tidspunkt har han konstant levet i skjul for myndighederne, herunder med stadigt skiftende bopæl og arbejde. I den mellemliggende periode fra [….] har myndighederne med jævne mellemrum opsøgt ansøgerens forældre for at få fat i ansøgeren. På denne baggrund mener ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for at blive henrettet, idet han af myndighederne opfattes som en soldat, der har deserteret i krigstid. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark afgivet en troværdig og ikke udbygget forklaring om sit asylmotiv. Denne forklaring lægges til grund af Flygtningenævnet. Da ansøgeren nægtede at adlyde ordrer om at skyde på demonstranterne, og da han i den forbindelse flygtede, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren ikke alene af de iranske myndigheder vil blive betragtet som en desertør, der blot er udeblevet fra tjeneste. Der kan således ikke bortses fra, at ansøgeren af myndighederne opfattes på den måde, at han har tilsluttet sig de personer, der kæmpede mod regimet, og at han dermed opfattes som en fjende af systemet. Ansøgeren har på denne baggrund sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en asylrelevant risiko for myndighedsforfølgelse, og at han derfor er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der meddeles herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2010/32
