Flygtningenævnet meddelte i november 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [….] i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som sit væsentligste asylmotiv anført, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgeren har henvist til, at han for 3-4 år siden i forbindelse med en demonstration for årsdagen for massakren på kurderne i Halabche blev anholdt af de iranske myndigheder og tilbageholdt i to dage, hvor han blev afhørt og slået. Ansøgeren blev løsladt efter at have underskrevet en erklæring om ikke at ville deltage i demonstrationer eller forsamlinger fremover. Den [….] 2009 deltog ansøgeren igen i en demonstration i forbindelse med det iranske præsidentvalg. Myndighederne kom, og ansøgeren flygtede fra området og tog ophold hos sin farbror. Ansøgerens hjem er efterfølgende blevet opsøgt af myndighederne, ansøgerens computer er blevet beslaglagt, og ansøgerens far er blevet taget med og afhørt. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgeren på nogle punkter har forklaret divergerende, men at han i det væsentlige har forklaret konsistent om sit motiv og sine konflikter. Flygtningenævnets flertal finder derfor ikke at kunne forkaste ansøgerens forklaring og finder det derfor sandsynliggjort, at ansøgeren efter sin deltagelse i demonstrationen den [….] 2009 er kommet i myndighedernes søgelys på en sådan måde, at det ikke kan kræves, at han vender tilbage til Iran. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2010/30
