Nævnet meddelte i august 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [….] i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men ansøgerens fader har været aktivt medlem af KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygter at blive henrettet eller fængslet på livstid som følge af, at han den [….] 2009 ved et hændeligt uheld påkørte en motorcyklist, der var søn af en magtfuld efterretningsmand. Ansøgeren kom efter uheldet i efterretningstjenestens søgelys, da de påstod, at ansøgeren forsætligt havde påkørt den tilskadekomne. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren videre forklaret, at han for cirka ti dage siden har talt i telefon med sin moder via en bekendt fra asylcentret, som det var lykkedes at opsøge moderens bopæl i en lille grænseby i nærheden af Irak. Han fik af moderen at vide, at efterretningstjenesten havde tilbageholdt hans fader i cirka to måneder. Herefter havde efterretningstjenesten indlagt faderen på hospitalet. Lægerne havde oplyst efterretningstjenesten om, at man ikke kunne få yderligere ud af faderen om ansøgerens opholdsted. Faderen var herefter blevet løsladt/udskrevet fra hospitalet, men døde cirka februar 2010 på grund af de skader, som han havde pådraget sig under efterretningstjenestens tilbageholdelse af faderen. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at der er en række divergenser i ansøgerens forklaringer og finder det påfaldende, at ansøgeren ikke har kunnet forklare mere præcist om identiteten på faderen til den tilskadekomne. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaringer finder flertallet imidlertid det sandsynliggjort, at han efterstræbes af den pågældendes fader, som efter de foreliggende oplysninger er en magtfuld person inden for efterretningstjenesten, og som ønsker personlig hævn over ansøgeren som følge af trafikuheldet. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder flertallet det herefter sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller nedværdigende og umenneskelig behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2010/25
