Nævnet meddelte i maj 2010 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2008. I 2000 var ansøgerne flyttet til Irak. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne er etniske kurdere fra Sardasht i Iran. Den mandlige ansøger havde sympatiseret med det kommunistiske parti Komala siden 1978 og havde været peshmerga fra 1984 til 1986. Efter ansøgernes indrejse i Irak havde de begge været medlemmer af Komala, og den mandlige ansøger havde siden 2000 arbejdet for Komala i en navngiven by. Den kvindelige ansøger havde i Irak arbejdet i Komalas bageri. Ansøgerne havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at de iranske myndigheder ville henrette dem som følge af deres tilknytning til partiet Komala. Den mandlige ansøgers broder havde arbejdet som partisan for partiet og var i 1985 blevet dræbt af iranske styrker. Den iranske efterretningstjeneste havde i henholdsvis 1995 og 2000 tilsagt den mandlige ansøger til at give møde. Ansøgeren var ikke mødt op. Efter familiens udrejse til Irak var den mandlige ansøgers familie i Iran blevet opsøgt af de iranske myndigheder, som havde villet vide, hvor ansøgerne befandt sig. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgernes forklaringer til grund, idet ansøgerne fremstod troværdige og forklarede konsistent om grundlaget for deres ansøgninger. Henset til, at det af artikler på internettet fremgik, at broderen havde været peshmerga og var blevet martyr i 1985, at den mandlige ansøger havde været peshmerga, ansøgernes etnicitet, og at ansøgerne havde opholdt sig otte år i en navngiven by i Irak, hvor de havde været medlemmer af Komala, og hvor den mandlige ansøgeren havde forestået uddelingen af madvarer for partiet, fandt Flygtningenævnet, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran ville være i konkret risiko for at blive udsat for asylbegrundede forfølgelse. Iran/2010/22
