Nævnet meddelte i maj 2010 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran efter at have genoptaget sagen. Indrejst i 2000.I foråret 2003 meddelte Udlændingeservice ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I efteråret 2003 stadfæstede Flygtningenævnet denne afgørelse. Flygtningenævnet besluttede i sommeren 2009 at genoptage sagen. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til at hun var blevet eksponeret i de danske medier, samt at hun sandsynligvis var blevet dømt in absentia og var eftersøgt i Iran. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring om sine aktiviteter i Iran inden udrejsen i sommeren 2000 til grund. Ansøgeren havde således senest i perioden fra 1997 til årsskiftet 1999-2000 været journalist ved en avis, som var blevet lukket af myndighederne. I sommeren 1999 havde ansøgeren deltaget i studenteroprøret i Esfahan, hvor hun havde boet. Hun var blevet anholdt under en demonstration og tilbageholdt i 3 uger, hvor hun var blevet udsat for forskellige overgreb. Ved løsladelsen havde hun underskrevet en erklæring om, at hun ikke måtte have aktiviteter mod regeringen. Efter løsladelsen var hun kommet i kontakt med journalistforeningen og havde lavet aktiviteter for en navngiven person, som var opstillet til parlamentsvalget. Få dage før valget var hun blevet overfaldet af to mænd på motorcykel. I sommeren 2000 i Teheran havde ansøgeren tilsluttet sig en demonstration, som hun tilfældigt var kommet ind i. Hun var ikke blevet anholdt i den forbindelse, men var udrejst to dage senere. Ved udrejsen, som var sket legalt og problemfrit, var hun blevet grundigt paskontrolleret. Ansøgeren havde påberåbt sig, at hun efter indrejsen i Danmark var blevet identificeret som deltager i demonstrationen i sommeren 2000 og dømt in absentia, og at dette havde medført, at hendes ægtefælle var blevet afskediget fra sit arbejde, og at hendes søn ikke havde fået lov til at læse videre ved universitetet. Under opholdet i Danmark havde ansøgeren opsøgt fremtrædende danske politikere, og dagblade i Danmark havde gennem årene eksponeret hende med navn og billede samt med omtale af hendes sag, herunder med omtale af ansøgeren som kritisk over for styret i Iran. Der var herved henvist til senest 3 artikler i sommeren 2009 i en kendt, dansk avis. Endvidere havde der været avisomtale af, at den internationale forfatterforening PEN støttede ansøgeren, i hvilken forbindelse ansøgeren var omtalt som værende ”systemkritiker”. Flygtningenævnet fandt, at der under ansøgerens ophold i Danmark var sket en sådan eksponering af ansøgeren som systemkritiker, at ansøgerens frygt for forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran på baggrund heraf og på baggrund af de forhold, som hun havde været udsat for inden udrejsen, måtte anses for velbegrundet. Flygtningenævnet bemærkede i den forbindelse, at forholdene for bl.a. systemkritiske journalister i Iran måtte anses for skærpede de seneste år i forbindelse med præsidentvalget og forholdet til vesten. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren på denne baggrund opfyldte betingelserne i Flygtningekonventionen for asyl, og Flygtningenævnet meddelte derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt det herefter ikke fornødent at foretage nærmere undersøgelser af, om ansøgeren var dømt in absentia, og om ansøgerens familie havde været udsat for diskrimination som følge af ansøgerens forhold, således som hun havde påberåbt sig. Flygtningenævnet beklagede meget, at Flygtningenævnet ikke havde truffet afgørelse vedrørende den seneste genoptagelsesanmodning på et betydeligt tidligere tidspunkt, henset dels til den tid, ansøgeren havde opholdt sig i Danmark, dels til at Flygtningenævnet havde besluttet at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde. Iran/2010/21
