Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2008. I slutningen af 2008 var der blevet foretaget en person- og aldersundersøgelse af ansøgeren, der konkluderede, at ansøgeren måtte anses for at være 19 år eller derover på indrejsetidspunktet. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren stammer fra Teheran. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han frygtede for sit liv, fordi han havde uddelt kopier af satiriske Mohammed tegninger. Han havde til støtte herfor anført, at den ven, der havde printet tegningerne, var anholdt af politiet, og at hans forretning var blevet plomberet. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde forklaret overbevisende om sit asylmotiv. Hans forklaring fremstod som undvigende og divergerende på væsentlige punkter. Flygtningenævnet kunne således ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren havde forklaret uklart omkring uddelingen af kopi af tegningerne med hensyn til hvor og til hvem, han havde uddelt dem. Hans forklaring om, at vennen var anholdt, og forretningen var blevet plomberet, byggede på andenhåndsviden. Ansøgeren havde endvidere ikke givet en plausibel forklaring på formålet med en medbragt notesbog, der blandt andet indeholdt tyske og engelske gloser. Det bemærkedes herved, at ansøgeren var analfabet, og at de nævnte noter var blevet udfærdiget før den angivelige uddeling af tegningerne. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgeren havde forklaret divergerende om sine familieforhold, herunder om de opgivne navne i familieforholdsskemaet var navne på forældrene eller navne på plejeforældrene. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, fandt Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren på en overbevisende og troværdig måde havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Iran/2010/20
