Nævnet meddelte i februar 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet fandt, at det efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger måtte lægges til grund, at det anførte i asylregistreringsrapporten om, at en kammerat var blevet antruffet i basaren med nyhedsbreve, og at ansøgeren på det tidspunkt ligeledes havde haft nogle nyhedsbreve liggende i sin forretning, beroede på en misforståelse i tolkningen, således som ansøgeren havde redegjort for under samtalen med Udlændingeservice og under nævnsmødet. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring havde Flygtningenævnet videre tillagt det vægt, at ansøgeren er analfabet og alene havde gået i skole i knapt et år, idet han fra de tidlige barneår havde deltaget i driften af den forretning, som ansøgerens moder havde drevet sammen med ansøgerens søster og ansøgeren efter ansøgerens fars død. Flygtningenævnet fandt, at den usikkerhed, ansøgerens forklaring på nogle punkter havde efterladt hos Flygtningenævnet, på denne baggrund måtte tillægges mindre betydning, og at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv efter en samlet vurdering herefter måtte lægges til grund. Flygtningenævnet lagde således til grund, at ansøgeren fra efteråret 2008 indtil den illegale udrejse i foråret 2009 havde hjulpet to venner med uddeling af nyhedsbreve og cd’er med myndighedskritisk agitationsmateriale fra Det Kurdiske Parti i Iran, KDPI. Uddelingen var sket dels via ansøgerens forretning dels om natten, hvor ansøgeren og en ven fra en motorcykel havde smidt materiale ind foran private boliger, moskeer og skoler (madrasser). Fem dage før ansøgerens udrejse i foråret 2009 havde ansøgerens venner, der dels havde været medlem dels sympatisør af KDPI, hentet det materiale, som ansøgeren havde haft liggende i forretningen, og tre dage senere havde ansøgeren erfaret, at de to venner var blevet anholdt. Ansøgeren var blevet advaret via en af vennernes moder, der var kommet til ansøgerens moder i forretningen, ligesom forretningen var blevet opsøgt af to personer, som en nabo anså for at være fra sikkerhedstjenesten. Ansøgeren, der først efterfølgende var kommet retur til hjemmet, havde forladt hjemmet og taget ophold hos sin farbror, der umiddelbart herefter havde arrangeret ansøgerens udrejse. På ovennævnte baggrund måtte Flygtningenævnet lægge til grund, at ansøgeren var eftersøgt af de iranske myndigheder i anledning af den politiske aktivitet for KDPI, som ansøgeren havde forklaret om, og at ansøgeren herefter ved en tilbagevenden til Iran risikerede forfølgelse, som indebar, at ansøgeren havde krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2010/14.
