Nævnet meddelte i februar 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er kurder fra Kermanshah-provinsen i Iran, og at han som asylmotiv havde henvist til at have været anholdt og tortureret af myndighederne på grund af en mistanke om deltagelse i våbensmugleri, og at han ved en tilbagevenden frygtede overgreb fra myndighederne på grund af sin manglende overholdelse af en pålagt meldepligt. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren havde forklaret konsistent og troværdigt under sagen, og Flygtningenævnet fandt, at hans forklaring om tilbageholdelserne og forløbet af disse kunne lægges til grund. Flygtningenævnet fandt det i den forbindelse uden betydning, om ansøgeren havde ret i sin formodning om, hvem der havde været ansvarlig for den rejste mistanke. Henset til mistankens karakter og ansøgerens manglende overholdelse af sin meldepligt fandtes det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han ved en hjemvenden fortsat ville være i myndighedernes søgelys og dermed fortsat i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren, der ikke tidligere havde været politisk aktiv, havde ikke overbevist Flygtningenævnet om, at hans eventuelle deltagelse i demonstrationer i Danmark havde haft en politisk baggrund, ligesom det ikke var sandsynliggjort, at han i så fald var blevet identificeret af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet fandt herefter ikke grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2010/13.
