Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er kurdisk iraner og sunni-muslim. Han havde til støtte for sin asylansøgning navnlig gjort gældende, at faderen var afgået ved døden i 1999, efter at have været tilbageholdt adskillige gange af de iranske myndigheder. Ansøgeren havde selv været tilbageholdt i 10 dage af de iranske myndigheder, idet han var blevet beskyldt for at have indtaget alkohol. Dette var imidlertid ikke rigtigt, idet man blot havde fundet nogle tomme øldåser i nærheden af ansøgeren. Ansøgeren var udrejst illegalt til Irak i 2003. I 2004 eller 2005 havde Basij henvendt sig til ansøgerens moder i Iran og havde spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren havde været registreret hos PUK som medlem af det kurdiske-iranske mindretal i irakisk Kurdistan og var ifølge ansøgerens oplysninger blevet truet med anholdelse og tilbagesendelse til det kurdiske Iran. Flygtningenævnet fandt ikke, at nogen af de ovennævnte forhold var asylbegrundende. Der forelå ikke konkrete oplysninger om, hvorfor faderen havde været tilbageholdt adskillige gange forud for sin død, og forholdet lå langt tilbage i tiden. Den omstændighed, at ansøgeren kortvarigt havde været tilbageholdt i 2001, angiveligt som følge af beskyldning for alkoholindtagelse, var ikke asylbegrundende i sig selv. Henvendelsen fra Basij til moderens bopæl i 2004 eller 2005 kunne heller ikke anses som asylbegrundende, idet det lå langt tilbage i tiden. Flygtningenævnet fandt, at den omstændighed, at der angiveligt forelå en aftale mellem de kurdiske myndigheder i Nordirak (PUK) og de iranske myndigheder om mulig tilbagesendelse af kurdiske iranere fra Irak til Iran, ikke i sig selv kunne anses som asylbegrundende. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde udøvet politiske aktiviteter af nogen art og fremstod uprofileret. Ansøgeren havde under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran ville være i risiko for konkret og individuel asylbegrundende forfølgelse som følge af bestemmelserne i Flygtningekonventionen, eller at han ville være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold for det kurdiske mindretal i Iran kunne ikke føre til noget andet resultat. Iran/2010/12.
