Nævnet stadfæstede i marts2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborgerfra Iran. Indrejst i 2007.Ansøgeren havde oplyst, at han i 1999 havde deltaget i en studenterdemonstration. Ansøgeren var blevet anholdt under demonstrationen, og han havde været tilbageholdt i omkring en måned. Ansøgeren var blevet løsladt på betingelse af, at han opfyldte en meldepligt. I 2003 havde ansøgeren på ny deltaget i en demonstration, og han var to dage senere blevet anholdt. Ansøgeren havde været tilbageholdt i omkring en måned, og var endnu en gang blevet løsladt på betingelse af, at han opfyldte en meldepligt. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde oplyst, at han i hjemlandet ikke havde været politisk aktiv udover at have deltaget i to studenterdemonstrationer. Ansøgeren var i besiddelse af pas udstedt af iranske myndigheder. Passet var blevet benyttet i forbindelse med flere rejser til udlandet. Ved ankomsten her til landet havde ansøgeren urigtigt angivet, at en medrejsende var hans ægtefælle. Ansøgeren havde været i besiddelse af dokumentation for en irakisk lægeeksamen. Den pågældende dokumentation var ifølge ansøgeren falsk og var blevet anskaffet i perioden op til udrejsen med henblik på at søge asyl i Sverige som irakisk statsborger. Det fremgik, at ansøgeren, efter de af ham oplyste tilbageholdelser, havde fået mulighed for at færdiggøre sin uddannelse, ligesom det havde været ham muligt at foretage flere udrejser af Iran. Flygtningenævnet fandt ikke, at de af ansøgeren oplyste tilbageholdelser i sig selv kunne være asylbegrundende. Det lagdes i denne forbindelse til grund, at ansøgeren havde været en af mange demonstranter, og at det af den foreviste optagelse ikke fremgik, at ansøgeren havde profileret sig. Ansøgeren havde ingen viden om, hvad der skete med de andre demonstranter, også på denne baggrund fandt Flygtningenævnet det ikke troværdigt, at ansøgeren i en lang årrække havde været pålagt meldepligt. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren ved udrejsen havde været forfulgt. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1. Flygtningenævnet fandt heller ikke at ansøgeren vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Iran/2009/5
