Nævnet stadfæstede i december 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2009. Ansøgeren forklarede under nævnsmødet, at han i 2008 havde været med til at danne en politisk gruppe mod det islamiske regime, som blandt andet havde uddelt løbesedler fremstillet i ansøgerens lejede ejendom. I 2009 var ansøgeren blevet ringet op af en navngiven person fra efterretningstjenesten, som havde fortalt ansøgeren, at tre medlemmer af gruppen var blevet anholdt. Tre dage senere var ansøgeren udrejst af byen. Efter ansøgeren var udrejst, havde han og hans fader modtaget tre tilsigelser fra myndighederne, som havde tilsagt dem til dels at møde for retten og dels at møde på politistationen. Endelig havde ansøgeren henvist til, at han havde deltaget i demonstrationer ved den iranske ambassade i København. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren på nogle punkter havde afgivet divergerende forklaringer, ligesom hans forklaringer om sit asylmotiv havde fremstået noget usikre og ikke velbegrundede. Ansøgeren havde således ikke kunnet give nogen fyldestgørende forklaring på, at han – efter at han i nogle år havde fungeret som forhandler af illegale varer mellem Iran og Irak – var anstifter af en politisk gruppe på omkring 15 medlemmer, og at han havde lejet en ejendom med henblik på at fremstille løbesedler til uddeling i byen. Flygtningenævnet fandt det noget påfaldende, at der i lejemålet skulle have befundet sig et bibliotek med bøger, som ansøgeren ikke havde haft nærmere kendskab til, bortset fra to forfatternavne. Ansøgeren havde forklaret divergerende om sin udrejse. Til asylansøgningsskemaet havde han oplyst, at hans moder havde ringet til ham samme dag, som der var sket henvendelser på familiens bopæl, og at han derefter øjeblikkeligt var udrejst til Irak. Ifølge samtalereferatet og under nævnsmødet havde ansøgeren derimod forklaret, at han havde gemt sig tre dage hos morbroderen efter, at en navngiven bekendt havde ringet ham op og fortalt, at tre af gruppens medlemmer var blevet anholdt. Han havde i løbet af de tre dage fået kontakt med en agent, som havde hjulpet ham med udrejsen. Ansøgeren havde under nævnsbehandlingen fremlagt kopier af tre tilsigelser, som angiveligt havde vedrørt indkaldelse dels af ansøgeren og dels af hans fader. Tilsigelserne var efter ansøgerens forklaring tilsendt ham som vedhæftede filer til en e-mail ti til femten dage forud for nævnsmødet. Ansøgeren forklarede, at han havde slettet e-mailen med det samme efter at have udprintet tilsigelserne. Flygtningenævnet bemærkede hertil, at uanset at i hvert fald to af tilsigelserne var dateret forud for samtalen med Udlændingeservice, havde ansøgeren intet nævnt om tilsigelserne, selvom han efter sine egne oplysninger jævnligt havde talt med sin fader i telefon. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder ikke grundlag for at udsætte sagen på, at tilsigelserne forsøgtes ægthedsvurderet. Ansøgeren gjorde gældende, at han havde deltaget i adskillige demonstrationer mod det iranske regime, blandt andet foran den iranske ambassade i København. Flygtningenævnet fandt det imidlertid ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han under disse demonstrationer var blevet profileret på en sådan måde, at hans deltagelse i sig selv var asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt det herefter i det hele ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en reel risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. Iran/2009/14
