Nævnet meddelte i august 2008 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet fandt efter det foreliggende at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Det var nævnets indtryk, at ansøgerens oplysninger fremstod selvoplevede, og han havde afgivet en konsistent og detaljeret forklaring om hændelsesforløbet. Nævnet fandt derfor at måtte lægge ansøgerens forklaring til grund i sin helhed. Det lagdes herefter til grund, at der i efteråret 2007 var fremkommet adskillige anonyme telefoniske henvendelser til ansøgerens forældre med trusler og skældsord rettet imod ansøgeren og hans bror med beskyldninger om at være overgået til kristendommen, at broderen ligeledes i efteråret 2007 var blevet overfaldet af ukendte personer af samme grund, at ansøgeren og hans bror senere i 2007 hver havde modtaget et anonymt trusselsbrev ligeledes med henvisning til, at de var kristne. Hertil kom oplysningerne om telefonopringningerne til forældrene angående identificering af ansøgeren og hans bror på retsmedicinsk institut. Endelig lagdes det til grund, at myndighederne havde henvendt sig på bopælen i begyndelsen af 2008 med henblik på at anholde ansøgeren og hans bror samt ransage bopælen. På denne baggrund kunne nævnet ikke afvise, at ansøgeren efter myndighedernes opfattelse var konverteret til kristendommen. Når der endvidere blev henset til de indledte rettergangsskridt, kunne nævnet videre ikke afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2008/8
