Iran200811

Nævnet meddelte i august 2008 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2007. Ansøgeren havde oplyst, at hendes fader arbejdede i militæret og havde adgang til en række hemmelige oplysninger, hvorfor ansøgerens familie blev overvåget. Ansøgeren havde på et tidspunkt en kæreste i Danmark, som hun havde telefonisk kontakt med. Telefonen blev aflyttet, hvorefter ansøgeren og forældrene skulle møde i retten. I retten fik ansøgeren forbud mod at fortsætte med at have kontakt med kæresten på grund af faderens stilling, og forældrene blev suspenderet. Forældrene og ansøgeren skulle herefter underskrive en erklæring, for at forældrene kunne genoptage deres arbejde. Ansøgeren fortsatte imidlertid med at have kontakt med sin kæreste og begyndte at arbejde som stewardesse, hvilket gjorde det muligt for hende at udeblive fra sit arbejde og uden forældrenes tilladelse udrejse til kæresten i Danmark. I Danmark flyttede ansøgeren sammen med sin kæreste, som hun indledte et seksuelt forhold til. Efter nogen tid rettede efterretningstjenesten henvendelse til forældrene for at høre, hvor ansøgeren befandt sig. I Danmark havde kæresten forinden brudt med ansøgeren, og ansøgerens forældre var blevet vidende om, at ansøgeren havde haft et udenomsægteskabeligt forhold, hvilket faderen oplyste myndighederne om. Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, herunder at de iranske myndigheder havde interesseret sig for ansøgerens forhold som følge af faderens stilling i militæret og havde rettet henvendelse til faderen, da ansøgeren var udeblevet fra sin stilling som stewardesse. Efter ansøgerens forklaring lagdes det endvidere til grund, at ansøgeren under samtale med sine forældre havde måttet erkende, at hun havde haft et seksuelt forhold med den mand, som hun havde regnet med at blive gift med, mens de havde boet sammen. Det måtte endvidere anses for sandsynliggjort, at ansøgerens fader til dels for at forsvare sin position havde videregivet oplysningerne om ansøgerens seksuelle forhold til de iranske myndigheder. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger sammenholdt med oplysningerne om de aktuelt forværrede menneskerettighedsforhold i Iran fandtes det sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden var i risiko for straf efter de strenge islamiske regler, som ansøgeren skulle beskyttes mod efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Iran/2008/11