Nævnet stadfæstede i august 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Ansøgeren indrejste første gang i 2000 på et besøgsvisum. Under sit første ophold i Danmark søgte han om arbejds- og opholdstilladelse, men blev i 2002 meddelt endeligt afslag af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Han indrejste på ny i 2007. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er perser, shia-muslim og fra en mindre by i Iran. Han havde ved enkelte lejligheder deltaget i demonstrationer, men havde ellers ikke været hverken politisk eller religiøst aktiv. Han havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at han for cirka 20 år siden og cirka otte år siden havde været tilbageholdt af myndighederne. Den sidste gang i seks måneder, hvorefter han var blevet løsladt mod kaution og meldepligt. Ansøgeren frygtede endvidere at blive forfulgt ved sin tilbagevenden, fordi han illegalt var flygtet, ligesom han ikke havde opfyldt sin meldepligt. Ansøgeren var indrejst i Danmark i 2000. Han havde herefter med sikkerhed opholdt sig i mindst cirka syv måneder i Danmark, idet han i 2001 var mødt hos politiet i Danmark, hvor han havde fået forkyndt et afslag på fortsat opholdstilladelse. Efter ansøgerens seneste forklaring havde de to tilbageholdelser, som han angav som væsentligste asylårsag, fundet sted forud for ansøgerens indrejse i Danmark i 2000. Dengang havde han legalt kunnet udrejse af Iran, ligesom han ikke under sit ophold i 2000/2001 i Danmark havde søgt om asyl. Selv om det lagdes til grund, at han fra 2000 til 2007 skulle være vendt tilbage til Iran, kunne Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at han var i risiko for en asylrelevant forfølgelse ved sin tilbagevenden til Iran. Ved afgørelsen heraf lagde Flygtningenævnet vægt på, at han – efter sin forklaring – stort set uproblematisk havde kunnet opholde sig i Iran fra 2001 til 2007. Den omstændighed, at han – efter sin forklaring – var udrejst illegalt af Iran, kunne ikke føre til noget andet resultat. Iran/2008/10
