Nævnet meddelte i januar 2007 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig statsborger fra Iran,. Indrejst i 1999. I 2001 meddelte Udlændingeservice afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Senere i september 2001 stadfæstede Flygtningenævnet denne afgørelse. I sommeren 2006 modtog Flygtningenævnet et brev som fremstod som en genoptagelsesanmodning fra en række iranske asylansøgere, herunder ansøgeren. I efteråret 2006 genoptog Flygtningenævnet sagen. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren under hele asylsagsforløbet – fra asylansøgningsskemaet udfærdiget i august 1999 til det seneste fremmøde i Flygtningenævnet – havde henvist til to hovedforhold som begrundelse for at søge asyl, dels sine politiske aktiviteter, dels frygten for sin tidligere ægtefælle. I relation til sine politiske aktiviteter havde ansøgeren henvist til, at hun, mens hun stadig boede i Iran, var aktiv kvindesagsforkæmper, ligesom hun støttede GAM. Mens hun havde boet i Danmark, havde hun i et begrænset omfang fortsat sine politiske aktiviteter herunder ved deltagelse i demonstrationer - og hun havde senest i sommeren 2006 deltaget i demonstrationer til støtte for sultestrejkende iranere ved Christiansborg Slotsplads. I relation til sin tidligere ægtefælle havde hun henvist til, at han – selv efter de mange år – havde et jalousibegrundet had/kærlighedsforhold til hende, og at han ved hendes udrejse var – og stadig er – en magtfuld mand i Iran. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens politiske aktiviteter – hverken enkeltvis eller samlet – var af en sådan karakter og omfang, at dette kan begrunde asyl. Hertil kom, at den omstændighed, at ansøgeren havde været gift med en person, der er magtfuld i Iran, heller ikke i sig selv kunne begrunde asyl. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt imidlertid, at der ikke kunne ses bort fra, at ansøgerens tidligere ægtefælle – som ansøgeren vedholdende havde forklaret – stadig holdt øje med hende og til tider fortsat truede hende. Flertallet lagde også i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde en datter sammen med ham, og at datteren stadig boede hos eksmanden. Da det som ubestridt kunne lægges til grund, at den tidligere ægtefælle stadig er magtfuld i Iran, og da der ikke kunne ses bort fra, at ansøgeren som følge af sine politiske aktiviteter – herunder ved de seneste demonstrationer i sommeren 2006 – som følge af eksmandens indgriben kunne få problemer med de iranske myndigheder ved sin tilbagevenden til Iran, fandt et flertal af Flygtningenævnets medlemmer, at det ikke burde kræves, at ansøgeren vender tilbage til Iran. Flertallet lagde ved vurderingen heraf tillige vægt på, at ansøgeren ikke kunne forventes at få myndighedernes beskyttelse, såfremt hun skulle blive truet og forulempet af den tidligere ægtefælle ved sin tilbagevenden til Iran. Endelig lagde flertallet lagt vægt på, at ansøgeren under sit ophold i Danmark var blevet gift med en iraner, der bekender sig til Bahai-troen, idet eksmanden også i den forbindelse havde fremsat grove trusler mod ansøgeren.Iran/2007/18
