Nævnet stadfæstede i oktober 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2004. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var blevet døbt i en kristen kirke i Danmark, og at han også i hjemlandet i en årrække kom i den kristne armenske kirke i Teheran. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at en bekendt kort før ansøgerens udrejse i 2004 havde givet ham oplysninger om, at ansøgeren stod på en liste over eftersøgte, fordi han havde missioneret i Teheran. Flygtningenævnet kunne heller ikke lægge til grund, at han var blevet indkaldt til Revolutionsretten. Flygtningenævnet havde herved blandt andet lagt vægt på følgende: At ansøgeren i 2004 kunne udrejse, genindrejse og udrejse på ny på sit ægte nationalitetsbevis uden problemer, at ansøgeren først søgte asyl efter Udlændingeservices afslag på familiesammenføring i foråret 2005, at to uafhængige lokale kilder havde vurderet, at en fremlagt tilsigelse næppe var ægte, og at ansøgerens forklaring forekom udbygget i løbet af sagens behandling og senest under nævnsmødet. Ansøgeren havde derfor ikke sandsynliggjort, at de iranske myndigheder var bekendt med hans interesse for kristendommen forud for hans udrejse. Den eneste sandsynlige måde, myndighederne skulle kunne blive oplyst om hans konvertering i Danmark, måtte antages at være, såfremt ansøgerens tidligere svigersøn skulle henvende sig til myndighederne herom. Ansøgerens tidligere svigersøn havde her i landet gennem henvendelser til myndighederne forsøgt at forhindre, at ansøgeren fik bevilget opholdstilladelse og havde udøvet vold mod ansøgeren. Efter det oplyste verserede der en skiftesag mellem den tidligere svigersøn og ansøgerens herboende datter. Den tidligere svigersøn opholdt sig efter det oplyste for tiden i Iran. Flygtningenævnet fandt ikke ansøgerens forklaring om årsagen til en søns død og om ansøgerens telefonsamtaler med sine to børn dagen før nævnsmødet overbevisende. Flygtningenævnet kunne efter en samlet vurdering herefter ikke lægge til grund, at ansøgerens tidligere svigersøn skulle have eksponeret ansøgeren i hjemlandet. Flygtningenævnet fandt herefter, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Iran2007/16
