Nævnet stadfæstede i juni 2007 Udlændingeservice afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2005. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran ville blive anholdt og torteret af de iranske myndigheder. Ansøgeren havde herved henvist til, at han var eftersøgt af myndighederne, fordi han kort tid inden sin udrejse havde overfaldet en person fra Sepah i forbindelse med, at myndighederne var i færd med uretmæssigt at fratage ansøgeren og 23 andre deres ejendomme. Ansøgeren havde yderligere henvist til, at han i forbindelse hermed satte ild til to køretøjer tilhørende Sepah, hvorefter han flygtede og holdt sig skjult indtil sin udrejse. Ansøgeren havde yderligere forklaret, at han utallige gange havde været kortvarigt tilbageholdt af myndighederne for forskellige forhold i lighed med mange andre, og at han i forbindelse hermed havde været underkastet tortur. Uanset om Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde været udsat for disse tilbageholdelser, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette kunne medføre asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at tilbageholdelserne havde været kortvarige, at de ikke havde været begrundet i asylrelevante forhold, at de var sket over en årrække, og ikke havde medført yderligere sanktioner overfor ansøgeren. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne afvise, at ansøgeren som af ham forklaret i lighed med 23 andre grundejere havde haft en konflikt med Sepah i forbindelse med pålægget om fraflytning af ejendommene. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han som følge heraf var eftersøgt af de iranske myndigheder, idet flertallet ikke kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han havde slået en person fra Sepah med et spadeskaft og efterfølgende havde sat ild til to biler tilhørende Sepah. Flertallet lagde herved vægt på, at ansøgerens forklaring herom og om den efterfølgende flugt ikke var fremtrådt som sammenhængende og troværdig, herunder med hensyn til ansøgerens forklaring om at have hældt cirka tre liter benzin, som han forinden havde hentet i hjemmet, ud over de to biler og efterfølgende sat ild til benzinen mellem bilerne ved hjælp af en lighter. Flertallet lagde videre vægt på, at ansøgerens troværdighed var svækket af, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema og under samtalen hos Udlændingeservice havde påberåbt sig en tilknytning til de iranske monarkister. Ansøgeren havde under samtalen med advokaten og under mødet i nævnet oplyst, at denne forklaring var opdigtet. Flygtningenævnets flertal fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerede dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. Iran/2007/13
