Nævnet stadfæstede i marts 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i januar 1999, efter at være blevet meddelt opholdstilladelse efter en bestemmelse i udlændingelovens § 9. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv. Ansøgeren, som påbegyndte sin militærkarriere under Shahen, havde efterfølgende forsat denne og afsluttet denne med en høj rang. Ansøgeren havde oplyst, at han stedse under tjenesten havde opfyldt sine pligter. Som asylmotiv havde ansøgeren angivet, at han ikke havde givet møde i anledning af tilsigelser, som han havde modtaget for mere end fem år siden. Under opholdet her i landet havde han fået forlænget sit iranske pas. Ansøgeren havde i 2002 været i hjemlandet, hvor han ind- og udrejste gennem lufthavnen i Teheran. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved den seneste udrejse havde været forfulgt og fandt heller ikke, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens familiemæssige forhold eller de generelle forhold i hjemlandet kunne føre til en ændret vurdering. Iran/2007/7
