Nævnet meddelte i marts 2007 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i januar 2006. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som sit asylmotiv havde henvist til frygt for dødsstraf eller anden uforholdsmæssig straf for utroskab, hvis hun vendte tilbage til Iran. Nævnet bemærkede, at ansøgeren havde forklaret konsekvent og sammenhængende under hele sagen, og at hun også for nævnet havde givet et troværdigt indtryk. Nævnet fandt derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte hendes forklaring, og fandt det derfor sandsynliggjort, at ansøgeren havde haft et seksuelt forhold til en anden end ægtemanden. Efter ansøgerens forklaring fandt nævnet det derfor også sandsynliggjort, at forholdet var kommet til ægtemanden og gennem ham til myndighedernes kundskab. Den rejste tvivl om ægtheden af en fremlagt domsudskrift fandtes ikke tilstrækkelig til at ændre herved. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun vil være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Iran/2007/5
