Nævnet stadfæstede i januar 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran, født i 1968. Indrejst i april 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er kurder, shia-muslim og født i Irak. Fra hun var to år til sin udrejse i 2003, havde hun boet i Iran. Hun havde ikke været hverken politisk eller religiøst aktiv. Ansøgeren havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at hun frygtede sin farbroder, da han havde truet med at slå hende ihjel, idet han ikke kunne acceptere, at hun var blevet skilt fra sin første mand, og at hun på ny var blevet gift, da han mente, at hun havde bragt skam over familien. Ansøgeren havde ikke sandsynliggjort, at hendes farbroder skulle gøre alvor af sine trusler. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring var blevet smidt ud af hjemmet af sin eksmand. Efter det oplyste havde ansøgeren først mødt sin nye mand efter sin skilsmisse, og hun var blevet gift efter muslimsk tradition med sin nye mand. Det bemærkedes i øvrigt, at ansøgerens søster, der var fraskilt, efter det oplyste ikke havde haft problemer med farbroderen. Ansøgeren havde ikke sandsynliggjort, at hun skulle komme fra en del af Iran, hvor det ikke er muligt, hvis det skulle vise sig relevant, at få myndighedernes beskyttelse mod farbroderen eller andre slægtninge. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7. Iran/2007/2
