Iran200606

Nævnet meddelte i juni 2006 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran, født 1963. Indrejst i maj 2005. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren under hele sagen havde forklaret, at han i 1993/1994 fik en kristen åbenbaring. I februar/marts 2003 i forbindelse med et kristent møde var han blevet fængslet af myndighederne i fem måneder og herunder udsat for overgreb. Han var blevet løsladt med meldepligt og pålæg om at afholde sig fra kristne aktiviteter. Han havde videre forklaret, at han i juni 2004 havde deltaget i et kristent møde, som myndighederne havde stormet. Ansøgerne var undsluppet og var udrejst herefter. Hans bopæl var blevet ransaget af myndighederne. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke grundlag for at kunne forkaste ansøgerens forklaring. På denne baggrund fandt nævnets flertal, at der ikke kunne bortses fra, at ansøgeren havde bragt sig i myndighedernes søgelys på en sådan måde, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse af flygtningekonventionen. Flygtningenævnet meddelte derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2006/6