Nævnet stadfæstede i januar 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran, født i 1952. Indrejst i december 1996. I januar 1997 søgte ansøgeren om asyl, men frafaldt senere denne anmodning, da han ikke hverken fysisk eller psykisk så sig i stand til at gennemføre sagen. I 2005 søgte ansøgeren atter om asyl. Udlændingestyrelsen havde i et brev til ansøgeren fra 1997 oplyst, at et frafald af en asylansøgning senere kunne frafaldes, hvorfor den beskikkede advokat fandt, at sagen måtte betragtes om en begæring om genoptagelse, og at asylgrundlaget derfor skulle bedømmes efter den tidligere lovgivning. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at betvivle de oplysninger, ansøgeren havde givet om baggrunden for sin oprindelige flugt fra Iran og om det efterfølgende fængselsophold efter udsendelse fra Tyrkiet, hvorunder ansøgeren blev udsat for tortur. Bedømmelsen af, om ansøgeren i dag opfyldte betingelserne for asyl måtte uanset formuleringen af styrelsens brev fra 1997 skulle ske ud fra de i dag gældende asylregler, idet frafaldet af frafaldserklæringen i 2005 måtte betragtes som indgivelse af en ny ansøgning om asyl. Ved bedømmelsen af, om ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran måtte være i risiko for asylrelevant forfølgelse eller overgreb, måtte nævnet tillige tage hensyn til de faktiske forhold, der forelå nu. Nævnet lagde således vægt på, at ansøgeren i 2004 var på besøg i hjemlandet, at han havde opholdt sig problemfrit hos moderen i 20 dage og indrejste og udrejste gennem Teheran lufthavn på eget pas. Det fremgår af baggrundsmaterialet (British Home Office rapport fra april 2005 pkt. 6.107), at sikkerhedskontrollen i Teheran lufthavn fortsat er meget streng, og at det er tvivlsomt, om en person med en ”security record” eller domme for politiske forbrydelser kan forlade landet lovligt. På denne baggrund fandt nævnet ikke, at det var sandsynliggjort, at ansøgeren fortsat var i de iranske myndigheders søgelys, således at han ved en hjemvenden ville være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Iran/2006/2
