Nævnet meddelte i november 2005 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran, født 1972. Indrejst i september 2004. Flygtningenævnet udtalte, at Flygtningenævnet i det væsentlige kunne lægge ansøgerens forklaringer til grund i sagen. Det fulgte af disse forklaringer, at ansøgeren forlod Iran i 1980, hvorefter han sammen med sin familie tog ophold i Irak i en flygtningelejr. Af forklaringerne fulgte videre, at ansøgeren sammen med sin familie havde været aktiv indenfor den kurdiske organisation Komaleh, idet han i den nævnte flygtningelejr havde agiteret for organisationens synspunkter og hvervet medlemmer m. v., uanset at han efter det oplyste ikke selv havde været egentligt medlem af Komaleh. Ansøgeren havde til støtte for sin ansøgning navnlig gjort gældende, at hans forældre i 1993 eller 1994 havde været opsøgt af de iranske myndigheder, der spurgte om ansøgerens opholdssted, og at ansøgeren – trods det lange tidsrum, der var gået – anså sig selv for at være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet som følge af sin tilknytning til Komaleh. Flygtningenævnet lagde vægt på, at det fremgik af hans herboende broders asylsag, at broderen efter sin tilbagevenden til Iran var tilbageholdt i seks måneder i begyndelsen af 1990´erne, hvorunder han efter det oplyste var udsat for overgreb, og at broderen ligeledes blev frihedsberøvet i to dage i slutningen af 1990´erne, angiveligt som følge af, at hans i Europa bosiddende svoger havde taget del i en demonstration foran den iranske ambassade i et europæisk land. Uanset at ansøgeren ikke havde opholdt sig i hjemlandet siden 1980, fandt Flygtningenævnet under disse omstændigheder ikke med den fornødne sikkerhed at kunne afvise, at ansøgeren som følge af sin tilknytning til Komaleh organisationen ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet af de grunde, som er angivet i flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2005/21
