Nævnet meddelte i august 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran, født 1960. Indrejst i oktober 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde været politisk aktiv, idet han siden slutningen af 1980’erne og frem til sin udrejse i 2003 var aktiv for Basij. Flygtningenævnet lagde efter de foretagne lægelige undersøgelser til grund, at ansøgeren i slutningen af 1980’erne var arresteret i ca. seks måneder og herunder udsat for tortur. Ansøgeren henviste som asylmotiv til, at han i september 2003 løslod en fange, som han skulle transportere til Teheran i sin egenskab af Basij-medlem. Ansøgeren oplyste endvidere, at hans bopæl og forretninger kort efter blev ransaget, og bopælen og hans forretninger siden blev lukket af myndighederne. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren udrejste legalt på ægte pas umiddelbart i forlængelse af, at han løslod fangen, og nævnet lagde også ansøgerens forklaring til grund om, at han havde problemer med at få udleveret sit pas på ny efter at have henvendt sig ved den iranske ambassade i Ankara. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i reel risiko for at blive tilbageholdt og herunder underkastet umenneskelig behandling. I den forbindelse kunne nævnet ikke se bort fra, at ansøgeren ved sin tilbageholdelse i slutningen af 1980’erne på grund af en svogers forhold blev udsat for tortur, og at svogeren og andre familiemedlemmer har asyl i Danmark, hvilket er de iranske myndigheder bekendt. Flygtningenævnet fandt derfor også henset til ansøgerens helbredstilstand, at han opfyldte betingelserne for at få opholdstilladelse. Iran/2005/13
