Nævnet meddelte i maj 2005 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran, født i 1971. Indrejst i november 2000. I marts 2001 søgte ansøgeren asyl. I marts 2002 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen i oktober 2001, hvorved styrelsen meddelte ansøgeren afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnets flertal lagde herved blandt andet vægt på, at ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark, der påbegyndtes omkring det tidspunkt, hvor ansøgeren søgte asyl, og hvor han ikke kunne have haft forventninger om, at han ville få en opholdstilladelse, ikke kunne betragtes som en naturlig fortsættelse af ansøgerens aktiviteter for en studenterbevægelse i Iran. Nævnets flertal fandt ikke, at ansøgerens aktiviteter i Danmark for Irans Kommunistiske Arbejder Parti kunne tillægges asylretlig betydning. I efteråret 2002 udrejste ansøgeren til Sverige. I marts 2004 genindrejste han i Danmark, efter at de svenske myndigheder havde afslået at realitetsbehandle hans asylansøgning. I marts 2005 besluttede nævnet at genoptage sagen. Flygtningenævnet udtalte, atansøgeren før sin udrejse fra Iran i efteråret 2000 var politisk aktiv for blandt andet en studenterbevægelse, og han deltog i den forbindelse i en demonstration rettet mod regimet, ligesom han uddelte systemkritiske løbesedler. Siden sin ankomst til Skandinavien havde ansøgeren efter sin forklaring været aktiv for WPI (Irans Arbejder Kommunist Parti) dels i Danmark fra årsskiftet 2000/2001 til efteråret 2002 og fra marts 2004 til i dag, dels i Sverige i perioden fra efteråret 2002 til marts 2004. Disse aktiviteter havde blandt andet bestået i deltagelse i radioudsendelser, herunder som interviewer, som taler ved demonstrationer og i øvrigt som deltager i demonstrationer. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Skandinavien. Efter Flygtningenævnets fornyede vurdering var der i øvrigt tale om aktiviteter, der ikke lå fjernt fra ansøgerens politiske aktiviteter før sin udrejse fra Iran. Da det som følge af ansøgerens udadvendte aktiviteter i Skandinavien måtte antages, at ansøgeren var blevet kendt af de iranske myndigheder på grund af sine systemkritiske politiske aktiviteter mod regimet i Iran, risikerede han at blive forfulgt ved sin tilbagevenden til Iran, og han opfyldte derfor betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2005/9
