Nævnet meddelte i april 2005 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Iran, født i 1959. Indrejst i april 2001. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han i 1998 fik konflikter med gardisthæren. I 1979 blev han tilknyttet gardisthæren, og fik i 1994 rang af oberst. I perioden fra 1992 til 1999 arbejdede han i budgetafdeligen i gardisthæren, hvor han skulle godkende betalingsbilag. Ansøgeren nægtede i flere tilfælde at godkende bilag, fordi de var falske eller for store. Ansøgerens overordnede pålagde ham herefter at godkende alle bilag. Da ansøgeren ikke efterkom ordren blev han degraderet og fik andre opgaver. Efterfølgende blev ansøgeren indkaldt til flere møder i justitsafdelingen, hvor han blev beskyldt for at være imod præstestyret og for pligtforsømmelse. Ansøgeren blev endvidere tilbageholdt tre gange, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Han fik endvidere ordre om, at lukke øjnene for korruptionen. I 2000 blev ansøgeren pålagt at tage til Syrien for at gøre tjeneste. Ansøgeren havde i den forbindelse forklaret, at det iranske militær ofte sendte personer til Syrien, som de havde et udestående med, og der pålagde dem at udføre farlige aktiviteter. Ansøgeren gik herefter i skjul. Ved en tilbagevenden til Iran frygtede ansøgeren gardisterne, som sidder i den nuværende regering. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren i det væsentlige havde afgivet samme forklaring og samme oplysninger om sine konflikter under hele behandlingen af asylsagen. På denne baggrund kunne nævnet ikke afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerede at blive udsat for overgreb, som det ikke kunne kræves, at ansøgeren skulle tåle. Ansøgeren havde derfor krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Ansøgerens ægtefælle blev i konsekvens af ansøgeren tillige meddelt opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Iran/2005/8
