Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran, født 1982, samt et barn. Indrejst i august 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren til advokatindlægget og under nævnsbehandlingen til støtte for sin asylansøgning navnlig havde gjort gældende, at hun og hendes barn er døbt i en dansk kirke i marts 2005, at hendes tilbageværende familie i Iran har undsagt hende i den anledning, at hendes dåb har været nævnt i kirkens nyhedsbrev, og at hendes dåb derfor kan være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at ansøgeren havde eksponeret sig selv i forhold til de iranske myndigheder, eller at de iranske myndigheder på anden måde havde skaffet sig kendskab til hendes dåb. I øvrigt fandt Flygtningenævnet – efter indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens fact-finding mission til Teheran og Ankara i januar 2005 – at der ikke er grundlag for at antage, at konvertering til kristendommen i sig selv vil medføre asylbegrundende forfølgelse efter Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemlandet ville være i reel risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgerens oprindelige asylmotiv var, at hun skulle være indkaldt til en iransk revolutionsdomstol for overtrædelse af alkoholforbud eller for en anklage for at have organiseret prostitution. Flygtningenævnet lagde imidlertid vægt på, at det fremgår af Udenrigsministeriets notat fra august 2004, at et af ansøgeren i den anledning fremlagt dokument, hvorved hun var blevet indkaldt til at give møde i en revolutionsdomstol i Teheran, af den lokale kilde var vurderet til at være et ikke ægte dokument. Flygtningenævnet fandt under de ovennævnte omstændigheder ej heller grundlag for at udsætte sagen på, at politiet efterforskede et af ansøgeren nævnt trusselsbrev i anledning af hendes dåb, som ifølge hendes egne oplysninger er tilsendt hende i en dansk frankeret kuvert. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Iran/2005/7
