Nævnet ophævede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran, født 1961. Indrejst i november 1984. Flygtningenævnet udtalte, at klageren, der i 1985 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 1, nr. 2 (de facto-status), siden 1992/1993 havde opholdt sig i Irak, efter det oplyste i en iransk Mujahedin-lejr. Udlændingestyrelsen havde på baggrund af klagerens oplysninger i et spørgeskema af juni 2004 lagt til grund, at klageren under opholdet i Irak havde været medlem af Mujahedin-e-Khalq, og fundet, at klageren som følge af organisationens formål og virke og egne aktiviteter var omfattet af udelukkelsesbestemmelsen i artikel 1 F (b) i Flygtningekonventionen. Udlændingestyrelsen havde herefter inddraget klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 19, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, nr. 3. Ifølge Flygtningekonventionens artikel 1 F (b) er en person, ”om hvem der er alvorlig grund til at antage, at han har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor tilflugtslandet, inden han som flygtning fik adgang til dette”, udelukket fra beskyttelse efter konventionen. Det følger af bestemmelsens ordlyd, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på forbrydelser, der er begået i tilflugtslandet, efter at den pågældende person indrejste som flygtning. Det måtte endvidere antages, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på forbrydelser, som den pågældende har begået i et andet land end tilflugtslandet, efter at han er blevet meddelt asyl i dette. Da de handlinger, der ligger til grund for Udlændingestyrelsens afgørelse, er begået, efter at klageren havde opnået flygtningestatus i Danmark, fandtes betingelserne for at bringe bestemmelsen i Flygtningekonventionens artikel 1 F (b) allerede af denne grund ikke at være opfyldt. Flygtningenævnet bemærkede i øvrigt, at de foreliggende oplysninger om klagerens aktiviteter efter nævnets opfattelse ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om klagerens handlinger er af en sådan karakter som omhandlet i Flygtningekonventionens artikel 1 F (b). Flygtningenævnet ophævede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet tog herved ikke stilling til, om klagerens opholdstilladelse kunne inddrages på andet grundlag. Iran/2005/3
