Nævnet stadfæstede i december 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran, født i 1978. Indrejst i september 2003. Som asylmotiv gjorde ansøgeren gældende, at ansøgerens ægtefælle i Iran var narkoman og solgte narkotika, og tvang ansøgeren til at prostituere sig, og var voldelig mod hende. Herudover blev det gjort gældende, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerede repressalier fra ægtefællen. Flygtningenævnet anså det ikke for sandsynliggjort, at ansøgerens prostitution skulle være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Ansøgeren havde under sagen oplyst, at hun i Iran tillige var narkoman. Nævnet anså det heller ikke for sandsynliggjort, at dette skulle være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Ansøgerens konflikter med ægtefællen og de mulige repressalier fra ægtefællen ved ansøgerens tilbagevenden til Iran anså Flygtningenævnet for private konflikter uden asylretlig relevans. Ansøgeren havde endvidere for nævnet som asylmotiv påberåbt sig, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerede repressalier fra hendes afdøde tidligere svogers familie, der med urette beskyldte hende for at være skyld i hans død. Flygtningenævnet anså ligeledes mulige konflikter med den afdøde svogers familie for private konflikter uden asylretlig relevans. Ansøgerens beskikkede advokat havde endvidere gjort gældende, at der ikke kunne bortses fra, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerede uforholdsmæssig straf i anledning af, at hun var udrejst uden myndighedernes og ægtefællens tilladelse. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at hun ikke var udrejst illegalt. Nævnet anså det ikke for sandsynligt, at udrejse af Iran uden udrejsetilladelse, herunder uden ægtefællens tilladelse, skulle medføre uforholdsmæssig straf. Nævnet fandt derfor heller ikke anledning til at følge den beskikkede advokats subsidiære anmodning om at iværksætte en høring om strafniveauet for ulovlig udrejse. Flygtningenævnet fandt derfor, at ansøgeren ikke ved udrejsen var forfulgt af de i Flygtningekonventionen anførte grunde, eller ved en tilbagevenden til Iran ville være i risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Iran/2004/18
