Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i april 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig iransk statsborger, født i 1987. Indrejst i juli 2003. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at hun under sit ophold i Danmark mod sin vilje havde haft seksuelt samvær med en dansk mand, og at hun frygtede konsekvenserne herfor ved en tilbagevenden. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring om den nævnte episode havde været upræcis og vag og ikke fremstod som troværdig. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke havde kunnet angive konkrete punkter, der kunne bestyrke forklaringen. Hun kunne således hverken oplyse mandens efternavn, hans telefonnummer eller adresse. Hun kunne ikke angive adressen på sin veninde i Malmø, som hun efter det forklarede opsøgte efter at have haft samkvem med den danske mand eller navn eller adresse på en tandlæge i Malmø, der efter det oplyste skulle have foretaget en undersøgelse af ansøgeren. Ansøgeren søgte først asyl i forbindelse med, at hun blev standset i toget ved en billetkontrol. Hun havde i marts måned 2004 efter Udlændingestyrelsens afslag anmeldt forholdet til politiet. Nævnet kunne på denne baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om den omhandlede episode til grund. Ansøgeren havde som sit asylmotiv yderligere henvist til, at hun har en voldelig far, og at hun ved en tilbagevenden skulle tvangsgiftes med en mand, der var væsentlig ældre end ansøgeren. Nævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden ville blive udsat for asylbegrundende overgreb fra sin fars side. Nævnet lagde i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens far gav tilladelse til, at ansøgeren sammen med sin mor rejste til Danmark for at besøge ansøgerens bror. Det forhold, at ansøgeren ikke ønskede at indgå ægteskab med en væsentlig ældre person var ikke asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller betingelserne for beskyttelsesstatus jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Iran/2004/6
