Iran200405

Nævnet meddelte i marts 2004 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig iransk statsborger, født 1968, samt et barn. Ansøgeren søgte første gang asyl i Danmark i 1999. Hun fik afslag på asyl og blev udsendt til Iran i sommeren 2000. Ansøgeren havde mødt en iransk mand til en fest i Danmark. Hun havde mødtes med ham tre gange og var blevet gravid. Ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter ansøgeren, at hendes svigerforældre eller forældre vil dræbe hende. Som asylmotiv havde ansøgeren henvist til sin graviditet samt til sin ægtefælles konflikter i hjemlandet. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er shia-muslim, at hun ikke havde været politisk aktiv, og at ansøgeren ikke havde udført aktiviteter, der i sig selv havde været egnet til at profilere hende i forhold til myndighederne. Endvidere blev det tillagt vægt, at ansøgeren havde udvist en endog meget begrænset viden om ægtefællens eventuelle aktiviteter i hjemlandet, at ansøgeren på en række punkter havde forklaret upræcist om sin færden i hjemlandet blandt andet vedrørende ransagning på bopælen, aflevering af tilsigelse og om udrejsen fra lufthavnen i 2002. Hertil kom, at ansøgeren rejste tilbage til Iran efter at have opholdt sig i Tyrkiet, og at hun først ansøgte om asyl i Danmark i april 2003. Det kunne derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren ved udrejsen var eftersøgt af myndighederne, eller at hun i øvrigt var forfulgt. Det kunne efter det foreliggende heller ikke antages, at ansøgeren skulle være blevet bragt i myndighedernes søgelys på grund af ægtefællens påståede aktiviteter. Ansøgeren havde forklaret upræcist vedrørende omstændighederne i forbindelse med sin graviditet i Danmark. Endvidere havde ansøgeren ved sine forklaringer under sagen bibragt nævnet det indtryk, at der har været tale om et forsøg på at skaffe sig et asylmotiv. Imidlertid kunne nævnet efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger ikke afvise, at ansøgeren havde begået utroskab. Nævnet havde ikke fundet grundlag for at imødekomme en begæring fra Udlændingestyrelsen om udsættelse af sagen med henblik på iværksættelse af en dna-test af ansøgerens barn og det ufødte barn for at vurdere, hvorvidt ansøgerens ægtefælle kunne være far til det ufødte barn. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger sammenholdt med oplysningerne om ansøgerens familieforhold måtte det antages, at ansøgeren under disse omstændigheder ville være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Iran. Iran/2004/5. NB. Denne opholdstilladelse blev siden inddraget på grund af svig. Se under "Inddragelse af opholdstilladelse" Iran/2004/8.