Nævnet meddelte i marts 2004 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran, født i september 1951. Indrejst i juli 2002.Ansøgeren tilhører Ghashgai stammen. Han var uddannet officer. Ansøgeren var imod præstestyret, men var ikke almindeligt politisk aktiv, idet han frembragte sit politiske budskab via sange og poesi. Under et nævnsmøde i maj 2003 fremlagde den beskikkede advokat en original tilsigelse, og efter begæring fra advokaten, blev sagen udsat med henblik på en ægthedsvurdering. Sagen kom for nyt mundtligt nævn, da ægthedsvurderingen forelå. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring fremstod overbevisende og sammenhængende til sagen og under nævnsmødet og derfor i alt det væsentlige måtte lægges til grund. Nævnet lagde herefter vægt på, at ansøgeren i 1986 blev afskediget fra sin stilling som officer og efter en tilbageholdelse på ca. 2 måneder blev løsladt. Ansøgeren fik fra foråret 1987 månedlig meldepligt hos sikkerhedsmyndighederne og efterkom meldepligten. I 1988 var ansøgeren tilbageholdt ca. 1 uge i forbindelse med politisk sang ved en fest, hvor der blev serveret spiritus. I 1998 blev ansøgeren tilbageholdt i ca. 15 dage i forbindelse med politisk sang ved en fest. Ca. 3 måneder efter ansøgerens hustrus og børns udrejse i marts 2000, blev meldepligten ændret til fremmøde hver 15. dag. I april 2002 holdt ansøgeren en politisk tale og sang en politisk sang mod myndighederne i anledning af begravelsen af en ung mand fra Ghashghai-stammen, der var blevet dræbt i forbindelse med en anholdelse efter en demonstration. Det lagdes videre til grund, at ansøgerens bopæl samme aften blev opsøgt af myndighederne, der ville anholde ansøgeren, der dog ikke var på bopælen, hvorfor myndighederne i stedet anholdt og herefter i 6-7 måneder tilbageholdt ansøgerens lillebroder. Denne blev i de første måneder under anholdelsen alene afhørt om ansøgerens forhold og færden, men blev ikke i øvrigt selv sigtet og blev siden løsladt uden vilkår. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren er Ghashghai-leder af en del af Ghashghai-stammen, og som i hvert fald for så vidt angår ansøgerens del af stammen må anses for at have et modsætningsforhold til det iranske styre. Ansøgeren har forklaret, at hans klan består af ca. 20.000 familier. Hans egen underklan tæller ca. 700 familier. Ansøgeren er den reelle leder, idet hans fader, der har været mangeårig leder, nu er en gammel mand. På denne baggrund, og da der efter den vurdering af den fremlagte tilsigelse fra april 2003, ikke fandtes tilstrækkeligt grundlag for at afvise tilsigelsen, som Udenrigsministeriets kilde ikke havde set sig i stand til at vurdere ægtheden af, fandt nævnet samlet, at det ikke kunne afvises, at ansøgeren, der ansås for udrejst illegalt på falsk pas, ved en tilbagevenden til Iran ville risikere en forfølgelse, som omfattes af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren havde derfor krav på opholdstilladelse efter den nævnte bestemmelse. Iran/2004/4
