Nævnet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran samt et barn. Født i marts 1978. Indrejst i december 2002. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var perser, shia-muslim og fra den sydlige del af Iran. Hun havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at hun før sin udrejse havde uddelt løbesedler og kassettebånd, ligesom myndighederne kort før hendes udrejse ransagede familiens bolig, hvor de fandt illegalt materiale under hendes seng. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at hun ikke ville kunne vende tilbage til Iran, da hun her i Danmark havde født et barn, og at faderen til barnet var en slægtning, der havde boet her i Danmark i 20 år og var dødsdømt i Iran. Ansøgeren havde oplyst, at hun 2 – 3 år før sin udrejse fra Iran blev forlovet med faderen til barnet, men at hendes udrejse intet havde at gøre med ham, da det ikke var meningen, at de skulle giftes. Ansøgeren havde i stedet betonet, at hun alene flygtede til Danmark på grund af myndighedernes ransagning og ønske om at få fat i hende. Nævnet fandt ikke ansøgerens forklaring troværdig. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke nærmere kunne redegøre for Cherikhayeh Fadaei Khalgh, som hun angav at støtte. Ansøgeren kunne heller ikke huske teksten på nogle af de løbesedler, som hun angav at skulle have uddelt. Hertil kom, at det ikke var sandsynligt, at ansøgerens fader ikke skulle være blevet anholdt i forbindelse med den påståede beslaglæggelse hos familien, da han efter ansøgerens forklaring nogle år tidligere havde været fængslet netop for sine aktiviteter for Cherikhayeh Fadaei Khalgh. Det kunne derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt af de iranske myndigheder, eller at hun var i risiko for forfølgelse ved sin tilbagevenden til Iran på grund af sine politiske aktiviteter. Det forhold, at faderen og muligvis andre familiemedlemmer havde været politisk aktive, kunne ikke føre til nogen anden vurdering. Ansøgeren opfyldt derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren var indrejst efter den 1. juli 2002. Da det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren havde været politisk aktiv og som følge heraf havde været i myndighedernes søgelys, kunne det ikke antages, at ansøgeren ved sin tilbagevenden til Iran ville være i risiko for dødsstraf mv., jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 24. juli 2003. Da ansøgerens forlovelse med faderen til ansøgerens barn var arrangeret af familierne, var der ikke grund til at antage, at ansøgeren ville blive forfulgt af familiemedlemmer, fordi hun i Danmark havde fået et barn med sin forlovede. Der var heller ikke i den forbindelse grund til at antage, at ansøgeren ville få asylrelevante problemer med de iranske myndigheder ved sin tilbagevenden med barnet. Iran/2004/1
