Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindelig sunnimuslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sine farbrødre på grund af en jordkonflikt. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ISIL. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende kon-flikten med sine farbrødre oplyst, at hans familie arvede noget jord efter ansøgerens fars død i 1998. Ansøgerens farbrødre modsatte sig dog ansøgerens og hans families krav på andel af jorden. I 2000 modtog ansøgerens familie verbale trusler fra farbrødrene. De truede med at slå ansøgeren og hans familie ihjel, hvis de fortsatte med at gøre krav på en andel af jorden. I 2013 opsøgte to af ansøge-rens farbrødre ansøgerens bopæl i [en mindre by ved Mosul] og truede med at slå ansøgeren og hans familie ihjel, hvis de så dem én gang til. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende frygten for ISIL oplyst, at ISIL indtog [den pågældende by ved Mosul] i [sommeren] 2014. Ansøgeren og hans familie flygtede derfor til [en anden by]. Ansøgeren udrejste af Irak i november 2015. Ansøgeren har til sin advokat oplyst, at han efter tre års ophold i Danmark ikke længere er troende muslim. Han betragter sig selv som agnostiker. Flygtningenævnet kan ikke afvise, at ansøgeren har haft en jordkonflikt med sin fars familie i forbindelse med farens død i 1998. Flygtningenævnet finder imidlertid, at konflikten hverken har en sådan intensitet eller aktualitet, at den er asylbegrun-dende. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at så længe han og hans familie ikke henvender sig til farbrødrene om jorden, vil der ikke ske noget, at den chikane og de trusler, som de har været udsat for, alene har medført, at deres bevægelsesfrihed er blevet indskrænket, og at ansøgerens to brødre stadig opholder sig i Irak uden, at de er udsat for andre problemer. Ansøge-rens frygt for ISIL kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at ISIL vil efterstræbe ham. Ansøgeren har således forklaret, at han aldrig er blevet opsøgt af eller har haft nogen personlige konflikter med ISIL. Efter indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger, lægger nævnet til grund, at ISIL er fordrevet fra Irak, og at de generelle forhold i Irak, herunder for sunnimuslimer og kurdere, ikke er af en sådan karakter, at dette i sig selv kan føre til, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke det forhold, at ansøgeren ikke længere praktiserer sin religion og nu opfatter sig som agnostiker kan føre til, at han kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/9/HHU
