irak20197

Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fire børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ISIL. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til de generelle forhold i sit hjemland, herunder at ISIL befinder sig i det område af Irak, som ansøgeren kommer fra. Ansøgeren har i forbindelse med advokatindlægget som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb fra sin ægtefælles familie, idet ansøgeren har krænket deres ære, idet det er ansøgerens ægtefælles families opfattelse, at det er ansøgerens skyld, at ansøgerens ægtefælle har forladt ham og indledt et forhold med ansøgerens fætter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2005 fik en venneanmodning via Facebook fra en marokkansk pige, som ansøgeren accepterede. Den marokkanske pige overtalte ansøgeren til at udføre seksuelle akter såsom at onanere, hvilket den marokkanske pige optog på video. Den marokkanske pige afpressede efterfølgende ansøgeren for penge med trusler om at lægge videoen på Youtube. Den marokkanske pige lagde efterfølgende videoen på Youtube, hvorefter ansøgeren betalte penge for at få Youtube til at fjerne videoen. Ansøgerens ægtefælle fik kendskab til videoen, efter ansøgeren og hans ægtefælle var ankommet til Danmark, idet ansøgerens fætter i [sommeren] 2016 fortalte ansøgerens ægtefælle herom. Ansøgerens ægtefælle meddelte efterfølgende ansøgeren, at hun ønskede at blive skilt. Ansøgerens ægtefælle har nu forladt Danmark sammen med ansøgerens fætter. For så vidt angår ansøgerens oprindelige asylmotiv bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har haft konkrete konflikter med ISIL, og at hans generelle frygt for ISIL eller den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke kan medføre, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal finder ikke at kunne afvise ansøgerens forklaring om, at han i [foråret] 2015 lod en kvinde, som han fik kontakt med via Facebook, optage videosekvenser af ham med et seksuelt indhold, og at hun efterfølgende krævede penge af ham for at få videoen slettet. Det bemærkes, at ansøgerens forklaring er understøttet af det fremlagte materiale fra hans Facebook-profil. Flygtningenævnets flertal kan imidlertid ikke lægge centrale dele af ansøgerens øvrige forklaring om videoens betydning for hans asylmotiv til grund, idet indholdet heraf fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdigt. Flygtningenævnets flertal kan således ikke lægge til grund, at ansøgerens ægtefælles familie skulle være blevet gjort bekendt med videoens eksistens eller indhold. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren til sin advokat og for nævnet har givet divergerende og udbyggende oplysninger herom. Ansøgeren har således først givet udtryk for, at han alene formoder, at ægtefællens familie har kendskab til videoen. Ansøgeren har herefter forklaret, at ægtefællens familie har inddraget kendskabet til videoen i deres trusler mod ham. Efter at være foreholdt, at den trussel, han ifølge sin forklaring har modtaget i [efteråret] 2018 fra ægtefællens fætter, ikke indeholder henvisninger til videoen, har ansøgeren forklaret, at han på et tidspunkt blev ringet op i Tyskland i [begyndelsen af] 2017 af ægtefællens fætter, som da sagde, at problemerne for ansøgeren var opstået på grund af den fejl, ansøgeren havde begået ved at medvirke i videoen. Flygtningenævnets flertal bemærker i den forbindelse, at det forekommer særdeles påfaldende, at den seneste trussel, som ansøgeren har modtaget på skrift fra ægtefællens fætter, ikke omtaler videoen, da den efter ansøgerens forklaring på det tidspunkt skulle være kommet til ægtefællens families kendskab. Den omstændighed, at ansøgeren har tabt ansigt, og at han og hans børn vil kunne blive udsat for social stigmatisering på grund af, at ansøgeren har medvirket i videoen, kan ikke i sig selv begrunde, at de meddeles opholdstilladelse. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse fra ægtefællens familie, fordi ægtefællen har forladt ansøgeren, og parterne er blevet skilt, idet ægtefællens familie bebrejder ansøgeren, at han ikke har passet på sin hustru. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren og hans ægtefælle ifølge ansøgeren også havde problemer i deres ægteskab i Irak, før de måtte forlade deres hjem og tage ophold i flygtningelejren [en del af Irak], og at ægtefællen efter at have forladt ansøgeren under ægteskabet kom tilbage ansøgeren. Den omstændighed, at ansøgerens ægtefælle har forladt ham igen efter indrejsen til Europa og efter det oplyste er taget til Frankrig sammen med ansøgerens fætter, må efter de foreliggende baggrundsoplysninger anses for en krænkelse af ansøgerens families ære og ikke af ægtefællens families ære. Det kan således ikke lægges til grund, at det er en krænkelse af ansøgerens ægtefælles families ære, at hun på ny skulle have forladt ansøgeren, idet hendes onkel ifølge ansøgerens oplysninger til sin advokat tidligere har bragt hende tilbage til ansøgeren, efter at hun havde forladt ham, mens de boede i Irak. Den oplyste trussel fra ansøgerens ægtefælles fætter kan i det lys ikke anses for at være af en sådan intensitet, at den kan begrunde, at ansøgeren herved risikerer asylbegrundende forfølgelse fra ægtefællens fætres side ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens oplysninger om, at ægtefællen skulle have været ham utro med fætteren, til grund. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det må anses for meget usandsynligt, at ansøgerens ægtefælle ved højlys dag skulle have haft seksuelt samkvem med ansøgerens fætter i flygtningelejren i Frankrig i et telt, hvor ansøgerens fire børn var til stede, og ansøgeren samtidig opholdt sig i umiddelbar nærhed heraf. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i aktuel risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/7/EMU