Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter ISIL, da han har forladt Mosul og har deltaget i en shiitisk tradition. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de irakiske myndigheder, som har efterlyst ham. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at ISIL fik kontrollen over Mosul omkring en uge efter, at ansøgeren havde afsluttet et studieophold i Indien i [sommeren] 2014. Ansøgeren opholdt sig i Mosul indtil [efteråret] 2014, hvor han rejste til Indien igen. Ansøgeren havde svært ved at få lov til at udrejse af Mosul og fik i den forbindelse udstedt en lægeerklæring. Efter ansøgerens udrejse er hans forældre blevet opsøgt af ISIL to gange, der har spurgt efter ansøgeren, da han skulle for en domstol. Ansøgeren har deltaget i diverse shiitiske ceremonier og optog i Indien, hvilket er blevet filmet og ligger på Youtube. Ansøgeren frygter, at ISIL vil se denne video, da de ikke kan lide shiamuslimer. Ansøgeren har videre oplyst, at hans ven, Atheer, i forbindelse med verificering af sine og ansøgerens uddannelsesdokumenter har fået et vide af de irakiske myndigheder, at ansøgeren var efterlyst, da ansøgeren skulle have udtalt sig kritisk om regeringen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende konflikten med ISIL: Flygtningenævnet bemærker, at ISIL er fordrevet fra Mosul, og at myndighederne nu har kontrollen. Ansøgeren har forklaret, at han ikke havde nogen konkrete konflikter med ISIL. Ansøgeren må derfor betragtes som ganske uprofileret. Selvom der måtte være ISIL-sympatisører i byen stadigvæk, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at de ville have vilje og evne til at forfølge ham, særligt når det lægges til grund, at mange indbyggere flygtede fra Mosul, og at mange er vendt tilbage til byen. Vedrørende konflikten med myndighederne: Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren først sent i processen har forklaret om problemerne med myndighederne. Ansøgeren har forklaret, at han ikke har deltaget i demonstrationer eller udtalt sig kritisk mod styret. Ansøgeren har ingen konkret viden om, hvad hans konflikt skyldes. Ansøgeren har fremlagt to breve, dels et brev fra Undervisnings- og Forskningsministeriet i Irak, dateret [sommeren] 2015, hvor det fremgår, at ministeriet har afsluttet hans sag vedrørende studier i Indien på grund af hans aktiviteter mod republikken i Irak, og dels en arrestordre, udstedt [i sommeren] 2017, hvoraf det fremgår, at ansøgeren er tiltalt i en sag. Ansøgeren har ikke på troværdig måde kunne redegøre for, hvordan han er kommet i besiddelse af brevene og har forklaret afglidende og ukonkret om denne konflikt. Nævnet lægger vægt på, at det af ansøgerens uddannelsespapirer fremgår, at ambassaden, på trods af den administrative ordre, med et stempel har bekræftet papirenes ægthed [i efteråret] 2015. Endelig findes det påfaldende, at anholdelsesbeslutningen er dateret [sommeren] 2017, selvom ansøgeren forklarer, at myndighederne har været bekendt med en eventuel overtrædelse allerede [to måneder tidligere i] 2015. Ansøgeren har ikke nærmere kunne redegøre for, hvornår og i hvilket omfang arrestordren har ført til, at politiet henvendt sig til hans familie med henblik på at anholde ham. Af ovennævnte grunde tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel eller konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har ikke fundet anledning til at hjemvise sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/5/SEL
