Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 1992.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder og sunni muslim fra Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han vil blive slået ihjel, hvis han vender tilbage til Irak, eftersom han er kurder. Klageren har videre henvist til, at der har været nogle hævndrab mellem ansøgerens familie og en anden familie, og han mener, at han vil få problemer på den baggrund. Endelig har klagerens henvist til sine helbredsmæssige forhold. Klageren har til støtte herfor forklaret, at hans forældre rejste fra Irak til Kuwait grundet en konflikt med en anden familie. Klageren rejste fra Kuwait i 1992, fordi Irak og Kuwait var i krig. Han har på et tidspunkt været turist i Irak, hvor han blev tilbageholdt og tortureret. Han blev tilbageholdt, fordi han er kurder, og han blev mistænkt for at videregive oplysninger om Irak til Kuwait. Han kan ikke huske, hvor længe han var fængslet. Da sagen var blevet oplyst, vurderede de irakiske myndigheder, at klageren ikke havde noget med det at gøre. Herefter blev klageren bragt til grænsen, hvorefter han fik lov til at vende tilbage til Kuwait. Klageren har videre forklaret, at han modtager behandling for en hjertesygdom, diabetes og sit blodtryk. Klageren har haft problemer med sit hjerte, mens han har været fængslet. Han har i den forbindelse været på sygehuset nogle gange. Han er blevet opereret på [et dansk] Sygehus og [et dansk] Hospital, hvor han bl.a. har fået foretaget en ballonudvidelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver i forhold til Irak til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren – herunder under mødet i Flygtningenævnet – på væsentlige punkter har forklaret divergerende og uklart om sine asylmotiver. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf taget hensyn til, at klageren angiver at have været udsat for tortur, ligesom Flygtningenævnet har taget hensyn til klagerens helbredsmæssige tilstand. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren har konkrete konflikter i Irak, der medfører, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i Irak ikke er af en sådan karakter, at det forhold, at klageren er sunnimuslim af kurdisk afstamning, medfører, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det forhold, at klagerens to søstre er meddelt opholdstilladelse som FN kvoteflygtninge, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klagerens to søstre som netop kvinder blev vurderet som særligt udsatte. Flygtningenævnet finder videre, at klagerens helbredsmæssige forhold ikke i sig selv kan føre til, at klageren meddeles asyl. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at spørgsmålet, om det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 at sende klageren tilbage til Irak som følge af klagerens helbredsmæssige forhold ikke hører under Flygtningenævnets kompetence i relation til udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder endelig, at heller ikke klagerens helbredsmæssige forhold sammenholdt med klagerens øvrige forhold medfører, at han ved en udsendelse til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb i strid med udlændingelovens 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/38/snd
