irak201936

Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin bror. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har været gift med en mand ved navn [A]. Ansøgerens familie støttede ikke op om hendes ægteskab med [A]. [A] har fortalt ansøgeren, at han har sagt til hendes familie, at de havde sex før ægteskabet, og at ansøgeren har drukket alkohol. [A] har også fortalt ansøgeren, at han har sendt billeder og videoer af ansøgeren, der er nøgen og drikker alkohol, til hendes familie. Ansøgerens mor og bror har konfronteret hende med, at [A] har fortalt dem, at han og ansøgeren har haft sex før ægteskabet, og at ansøgeren har drukket alkohol. Ansøgeren benægtede disse forhold, og hendes familie troede på hende. De har ikke nævnt noget om, at [A] skulle have sendt dem billeder og videoer. Ansøgerens bror har udtrykt, at han ikke længere anser ansøgeren for at være hans søster, og at han ikke ønsker at se hende. Ansøgeren frygter på den baggrund, at hendes bror vil slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage til Irak. Flygtningenævnet finder, at der i al væsentligt ikke er grundlag for at tilsidesætte den forklaring, som ansøgeren er kommet med for Udlændingestyrelsen vedrørende sit asylmotiv. For nævnet har ansøgeren imidlertid som noget nyt forklaret, at hendes mor skulle have fortalt ansøgeren, at broderen havde oplyst, at han ville dræbe ansøgeren, såfremt hun vender tilbage til Irak. Denne forklaring, der i forhold til det tidligere forklarede er udbyggende, uoverensstemmende og helt usammenhængende, kan ikke lægges til grund. Det, som ansøgeren har oplyst over for Udlændingestyrelsen om årsagen til, at hun søger asyl i Danmark, og som nævnet finder i al væsentligt at kunne lægge til grund, kan ikke føre til, at hun kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerens frygt for, at hendes bror som følge af hendes fjerde ægteskab nu skulle ønske at slå hende ihjel, beror således alene på oplysninger fra hendes tidligere ægtefælle og er tilsyneladende ikke gentaget af hendes egen familie, der alene har oplyst, at broderen ikke længere ønsker at se hende. Heller ikke moderens udtalelse til ansøgeren om, at hun ikke skal medbringe sin søn, hvis hun vender tilbage til Irak, kan tages som udtryk for, at broderen skulle ønske at dræbe ansøgeren. Der er således ingen holdepunkter i sagen for at antage, at ansøgerens bror eller andre vil slå ansøgeren ihjel, såfremt hun vender tilbage til Irak. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb fra sin broders eller andres side, hvorfor hun ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/36/ATN